Barselvikar til Bostedet Mozarts Plads under Botilbuddene NSV – Pædagog eller pædagogmedhjælper
Går du glad hjem fra arbejde, når dine opgaver er løst med høj faglig kvalitet i samarbejde med dine kollegaer? Trives du med ansvar, er du stærk i dokumentation, og er du god til at få opgaver og indsatser fulgt til dørs?
Så er du måske vores nye kollega, der kan indgå i et barselsvikariat. Vi søger dig til vores fagligt stærke team af dygtige medarbejdere, der alle tager et fælles ansvar for dagligdagens opgaver og er ambitiøse i tilgangen til arbejdet med borgerne.
Om os
Bostedet Mozarts Plads er et døgndækket botilbud for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne – primært udviklingshæmning. Vi er beliggende i Københavns Sydhavn og har to etager med i alt 20 boliger og fælles køkken og opholdsstue på hver etage.
Bostedet har igennem de sidste tre år gennemgået en omstilling i beboersammensætningen til yngre borgere, og beboernes gennemsnitsalder er 28 år. Nogle af beboerne har udover en psykisk funktionsnedsættelse desuden psykiatriske diagnoser.
Beboerne har i forskellig grad brug for støtte til personlige og praktiske gøremål samt til at strukturere deres hverdag. For at fungere og være trygge i hverdagen, har beboerne brug for nærværende og fagligt velfunderede medarbejdere, der mestrer tydelig kommunikation, opretholdelse af en daglig struktur samt en individuel pædagogisk tilgang i samarbejdet med den enkelte beboer.
Det er vigtigt for os at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og tilrettelægge støtten ud fra den enkeltes behov. I arbejdet vil du møde mange forskellige udtryksformer hos beboerne, og du må være indstillet på at selvdestruktiv og udadreagerende adfærd kan forekomme.
Som ny medarbejder vil du naturligvis få en grundig introduktion til beboerne og måden vi arbejder på.
Bostedet er en del af CLB - Center for Længerevarende Boformer i Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Der er en normering på 12 fuldtidsstillinger og to faste nattevagter på bostedet samt en afdelingsleder.
Bostedet Mozarts Plads er organiseret under Botilbuddene NSV, som består af bostederne Rentemestervej, Guldbergshave, Engholmen og Mozarts Plads.
Hvad får du hos os?
Er du vores nye kollega, så vil vi selvfølgelig sørge for at give dig en grundig introduktion til jobbet og os som arbejdsplads.
Her er noget af det, som du kan se frem til hos os – alt efter din baggrund og faglige ambitioner
- Læring og udvikling igennem kompetenceudvikling og sparring på tværs af afdelinger og faggrupper
- Neuropædagogisk uddannelse
- Kollegial omsorg, respekt og anerkendelse
- Et sted hvor vi tør kigge på os selv, hinanden og vores egen praksis - og derigennem finder nye løsninger og udvikler os sammen
- Grundig introduktion til jobbet og os som arbejdsplads
- En arbejdsplads, hvor der altid er fokus på at skabe et højt fagligt niveau med læring og udvikling og hvor kompetenceudvikling prioriteres højt
- Mulighed for høj grad af indflydelse på din arbejdsplads
- Kollegaer, som vægter kollegial omsorg, respekt og anerkendelse højt
- En beboergruppe, der stiller forskellige krav til medarbejderne
- En alsidig arbejdsplads, hvor to dage sjældent ligner hinanden
Vi forventer, at du
- kan overholde og skabe en tydelig struktur og er loyal overfor trufne beslutninger
- er selvstændig, stabil og udviklingsorienteret
- har en etisk velfunderet og respektfuld tilgang til de mennesker, du arbejder med
- er interesseret og engageret i at støtte og fremme beboernes udvikling
- bidrager engageret og positivt til teamets og arbejdspladsens udvikling
- kan reflektere og dokumentere på et højt fagligt niveau og ser værdien i den faglige dokumentation
- naturligt giver og modtager feedback, og at du er klar til at blive udfordret på din faglighed, fordi ingen bliver klogere alene
- er velbevandret i brugen af IT som et arbejdsredskab og kendskab til Domus vil være en fordel
Det er en fordel med B kørekort.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt på både dag- og aftenvagter samt arbejde i hver 3. weekend.
Vi ønsker stillingen, som er et barselsvikariat, besat hurtigst muligt eller senest den 15. juni 2025.
Mere information
Bostedet har døgnbemanding og vågen nattevagt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sarah Kreutzfeldt på 21 30 69 32 eller botilbudsleder Jacob Christensen på 23 28 37 13.
Søg via linket senest søndag den 27. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.