Barselsvikar i matematik og fysik/kemi til Ellebjerg Skole i hjertet af det gamle Sydhavnen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Genopslag

Brænder du for at undervise i matematik og fysik/kemi og er du dygtig til klasseledelse? Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater, en skole med et stærkt sammenhold, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Om os
Ellebjerg Skole ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.

Skolen er blevet renoveret og vi har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.

Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.

Dine kompetencer
Du skal helst være læreruddannet eller i gang med læreruddannelsen og du skal kunne undervise i matematik og fysik/kemi på 7. årgang.

Vi forventer, at du både kan arbejde engageret, selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.

Om stillingen
Stillingen er på fuld tid, med opstart hurtigst muligt.

Du bliver en del af udskolingen på Ellebjerg skole, hvor du vil blive tilknyttet 7. årgangsteam.

Udover at undervise, bliver du kontaktlærer for en gruppe elever på årgangen.

Matematik og fysik/kemi vil være dine primære fag. Andre fag kan komme i spil, afhængigt af dine kompetencer. (Selvom du kun har kompetence i et af de to fag, er du velkommen til at søge.)

Vi forventer, at du

  • har gode relationskompetencer og er god til tydelig klasseledelse
  • er fagligt dygtig og ser læringsmål og elevfeedback som en naturlig del af din undervisning
  • trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen
  • er engageret, kreativ og fagligt inspirerende
  • skaber trivsel omkring dig
  • trives i et kreativt og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid.

Tiltrædelse den 16. september eller snarest muligt herefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside på ellebjergskole.aula.dk eller på facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens Grundlov.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Graah på 5114 2562 eller mail bn50@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 6. september 2024
Ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 37.