Assisterende afdelingsleder til Neurorehabilitering – Kbh (døgnafdeling)
Vi søger en assisterende afdelingsleder til vores døgnafdeling på 2. sal. Du vil her være en del af et ambitiøst, dynamisk og udviklingsorienteret neurorehabiliteringscenter, der har som mål at være førende på faglighed, kvalitet og sammenhæng i den indsats, vi tilbyder voksne borgere. Vores to døgnafdelinger er en central del af centret, og du vil sammen med en engageret centerledelse og de andre afdelinger være med til at optimere tilbuddet til borgere og pårørende og arbejde med at sikre fortsat udvikling og høj kvalitet.
Vi tilbyder
- spændende og afvekslende opgaver i et tværfagligt spændingsfelt med ledelsesopgaver på et højt fagligt niveau
- en inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen og på hospitalerne
- et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, ledelsessparring og tværfagligt samarbejde
- at du bliver en del af et stærkt engageret og tværfagligt sammensat ledelsesteam bestående af centerchef, seks afdelingsledere og to assisterende afdelingsledere
Vi forestiller os, at du
- har en sundhedsfaglig baggrund på minimum professionsbachelor niveau med erfaring indenfor neurorehabilitering
- er ambitiøs i din ledelsestilgang
- arbejder struktureret og kan skabe en samarbejdende afdeling både indadtil og udadtil
- prioriterer både mono- og tværfaglighed
- er tydelig i din kommunikation, kan sætte retning og vise resultater
Dine opgaver
Den assisterende afdelingsleder har personaleansvar for afdelingens aften-/nattevagter og stedfortræderfunktion for afdelingslederen.
Opgaver delegeres ad hoc fra afdelingsleder til assisterende leder. Dine opgaver vil fx være
- Administrativ koordinering og at sikrer robust drift (fokus på økonomi og faglige indsatser) i samarbejde med afdelingsleder
- Personaleledelse (herunder MUS) og arbejdstilrettelæggelse for medarbejdere i aften- og nattevagt
- Faglig ledelse tæt på praksis og daglig sparring med medarbejderne i aften- og nattevagter
- Understøtte kompetenceudvikling og uddannelsesaktivitet særligt i forhold til at fastholde aften- og nattevagters kompetenceniveau
- Afholde samtaler med borgere og pårørende
- Medvirke aktivt til centrets samlede arbejde med kvalitetsudvikling
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere i og udenfor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF)
Om Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er for københavnere der, som oftest, har fået en erhvervet hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau.
Vi har både en ambulant afdeling og et døgntilbud bestående af to afdelinger, og i 2023 havde vi 722 forløb i vores ambulante afdeling og 388 døgnforløb.
Vi har fokus på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og på udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Hos os er borgerne altid centrum i eget forløb, så de bevarer håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.
Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.
Vi er ca. 220 medarbejdere og ledere med forskellige tværfaglige baggrunde og vi er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh, så kan du læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på vores hjemmeside.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering – Kbh beliggende på Strandvejen i Hellerup.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder (på 2. sal) Rie Rosendal på 20 37 70 67.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 22. januar 2025
Vi holder første samtalerunde den 28. januar 2025.
Vi holder anden samtalerunde den 6. februar 2025 og går du videre til anden samtale, skal du gennemføre en personlighedstest.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk.