Ansvarshavende sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Slottet

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Slottet med regnbuen, hvor dørene er åben for alle, og hvor alle skal føle sig noget værd.  

På plejehjemmet Slottet er vi vilde med beboernes mangfoldighed fortalt igennem livshistorier, hverdagens finurligheder og en faglig spændvidde af opgaver, som kalder på tværfagligt samarbejde, giver faglig stolthed og motiverer til fortsat faglig udvikling. Slottet er samtidig et sted med højt til loftet. Vi har ben i næsen, hår på brystet og er modige i forhold til at gå nye veje sammen for at pleje og bevare vores stærke arbejdsfællesskab.  

Slottet huser 111 beboere, alle med hver sin unikke historie. Du får ansvar for at udføre og koordinere de sundhedsfaglige opgaver på Slottet og at fordele opgaver sådan, at huset fungerer godt – også om aftenen. 

Vi ønsker os en ansvarshavende sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som

  • stortrives med at arbejde med ældre mennesker og er stolt af sit fag  
  • ser beboerne, hvor de er, og er nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre for og med vores beboere  
  • er faglig skarp og er god til at skabe ro og overblik 
  • er nysgerrig og åben for andres faglighed og erfaring og sætter pris på det tværfaglige samarbejde
  • er skarp og klar til at holde sig orienteret og dokumentere i Cura
  • har en høj arbejdsmoral og søger kvalitet i alle opgaver, du løser

Vi tilbyder dig  

  • rammerne til, at du kan gøre en forskel for Slottets beboere i tæt samarbejde med gode kolleger  
  • faglig udvikling i hverdagen ved en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, der løses i samarbejde med gode kollegaer, løbende undervisning og inddragelse i udviklingsarbejdet  
  • et stemningsfuldt 'slot' i en gammel bygning med sjæl og kolleger med mange forskellige fagligheder (fx farmakonom, terapeuter (fysio- og ergo-), ernæringskoordinator og kulturkoordinator 

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er med en arbejdstid på 29,45 timer om ugen. Du arbejder 5:2, onsdag og torsdag fast hver uge og har weekendvagt i ulige uger. Arbejdstiden er fra kl. 15.00-23.30.
Hvis du har lyst til at være en del af vores fællesskab, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Tiltrædelse den 1. september 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte forstander Kristina Tugsen på 4022 3530.

Søg via linket senest mandag den 1. juli 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.