Ansvarsbevidst og positiv køkkenmedarbejder, fx en fleksjobber, 20 timer om ugen til Børnejunglens køkken

Søg jobbet

Pædagogik
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Børnejunglens køkken søger en ansvarsbevidst og positiv køkkenmedarbejder, fx en fleksjobber, 20 timer om ugen.

Børnejunglen er en nul til seks-års integreret institution i hjertet af Nørrebro. Hos os er maden og måltidet en vigtig del af institutions hverdag. Vi serverer pescetarisk mad og vi har det økologiske guldmærke. I køkkenet er der en ernæringsassistent, som har det overordnede ansvar og vi søger dig, som kan assistere med den daglige produktion.

Køkkenet er centralt placeret i vores hus med åbne døre, hvor børn tit kommer nysgerrigt forbi og stiller spørgsmål.

Dine primære arbejdsopgaver består af

  • klargøring af råvarer til dagen efter
  • opvask og rengøring i køkkenet m.m.
  • affaldshåndtering
  • klargøring af mødeforplejning
  • let tilberedning, anretning, klargøring af madvogne til stuerne
  • diverse ad hoc-opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du har køkkenerfaring enten med madlavning, fødevarehåndtering o.l., har erfaring med tilberedelse af madvarer, oprydning og opvask. Opgaven som køkkenmedarbejder kræver, at du er indstillet på at varetage forskellige opgaver i et køkken.

  • Du har en imødekommende og udadvendt personlighed, som ikke har noget imod nysgerrige børn
  • Du trives med at servicere og samarbejde på opgaver
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt med en opgave
  • Du kan lide, at ikke alle arbejdsdage ligner hinanden og bliver stolt over at levere et godt stykke arbejde i både stille og travle perioder
  • Du er en holdspiller, som bidrager til et rart arbejdsmiljø
  • Du har gode dansk-sproglige kompetencer til at kunne forstå og løse de arbejdsopgaver jobbet indbefatter

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 20 timer ugentligt, start snarest muligt. Forventet arbejdstid er mandag-fredag fra kl. 10.00 til kl. 14.00.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere? 
Er du interesseret i at vide mere om os og/eller besøge os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at skrive til pædagogisk leder Rikke Aarestrup Bichel på 2337 2160.

Søg via linket senest tirsdag den 24. september 2024
Vi afholder samtaler løbende.