Analysemedarbejder til udvikling af fremtidens HR-data i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (barselsvikariat)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at bringe vores HR-data mere i spil, så vi i højere grad kan bruge data til at følge og analysere vores mange HR-indsatser? Vil du være med til at udvikle ledelsesinformation på HR-området, som kan bruges på alle niveauer i organisationen?

Så kunne jobbet som analysemedarbejder i Center for HR og Uddannelse sikkert være noget for dig.

Hos os hænger politikernes ambitioner tæt sammen med de HR-strategiske dagsordener, og vi er med til at finde løsninger på tidens vigtigste samfundsudfordringer. Vi har gang i mange spændende indsatser for at styrke rekruttering og fastholdelse, og indsatserne er rammet ind af vores ambitiøse strategi for håndtering af arbejdskraftmangel. Vi er meget optagede af at følge og analysere indsatsernes effekt, og vi vil gerne i højere grad gøre HR-data tilgængelige for forvaltningens ledere og medarbejdere.

Vores nye analysemedarbejder skal have en analytisk tankegang, være god til databehandling og kunne formidle analyser og data forståeligt og pædagogisk. Hvis du samtidig er god til at samarbejde, nysgerrig på at forstå organisationens ønsker og behov og indstillet på at udvikle og afprøve nye løsninger, kan du være et godt match til dette job.

Du vil komme til arbejde tæt sammen med to kollegaer i afdelingen, som også arbejder med udvikling af HR-data.  Derudover kommer du til at samarbejde bredt med de andre kolleger i centeret og med kolleger i forvaltningens Data og Analyse-afdeling.

Dine opgaver kan fx være:

  • Udarbejdelse af analyser om fx sygefravær, personaleomsætning, arbejdstid, kompetenceudvikling mv. Analyserne skal typisk baseres på data, der skal trækkes fra forskellige fagsystemer og bearbejdes, kombineret med indsamling af viden og erfaringer fra forvaltningen eller fra andre organisationer
  • Effektmåling af forvaltningens mangefacetterede indsatser for at reducere arbejdskraftmangel
  • Datamæssig forberedelse, gennemførelse og opfølgning på kommunens trivselsundersøgelse (trivselsundersøgelsen gennemføres i foråret 2025)
  • Udvikling af ledelsesinformation på HR-området
  • Bidrage til formidling af data til forskellige ledelsesniveauer i forvaltningen

Du bliver en del af et strategisk HR-udviklingscenter med 33 medarbejdere. Centeret er organiseret i tre afdelinger, der arbejder tæt sammen, og du vil blive ansat i den ene afdeling, Afdeling for Arbejdsliv og Organisationsudvikling.

Hvad ønsker vi os af dig?
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, en analytisk tilgang og er meget stærk i at behandle og analysere data. Du kan fx have en baggrund som kandidat i folkesundhedsvidenskab, økonomi, sociologi eller statskundskab, men din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Du kan fx være nyuddannet med relevant erfaring fra et studiejob eller have nogle års erfaring. Vi forventer, at du kan begå dig og trives i en politisk styret organisation, hvor mange hensyn skal mødes, og hvor opgaverne og dagsordenerne flytter sig hurtigt.

Derudover vil vi gerne have, at du:

  • Har overblik og er struktureret, grundig og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning
  • Har en analytisk tilgang og har forståelse for data
  • Har erfaring med kvantitativ databehandling og er stærk i Excel
  • Er god til at formidle ledelsesinformation til forskellige målgrupper

Det vil desuden være en fordel hvis du har:

  • Kendskab til HR-data
  • Kendskab til Power BI eller lignende

Vi har et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med godt kollegafællesskab og humor. Vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejde og kompetenceudvikling.

Vi har til huse i lyse storrumslokaler på 6. sal i Telehuset, Borups Allé 41, 2200 København N, hvor vi har en fantastisk udsigt over byen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. oktober 2024 til den 30. april 2025. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation på baggrund af gældende overenskomst.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Bergholdt på 2026 6508 (fra 5. august) eller specialkonsulent Tore Knakkergård på 2135 4847 (indtil 26. juli).

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og relevante eksamenspapirer.
Vi holder 1. runde ansættelsessamtaler i uge 34 og 2. runde ansættelsessamtaler i uge 35.