Ambitiøs og kreativ pædagogisk leder til Mågodtlands udflytterbørnehave

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Er du en visionær, kreativ og handlekraftig pædagog med ledertalent eller en erfaren pædagogisk leder med mod på at skabe høj faglig kvalitet i praksis?

Så har du muligheden for at gøre en forskel for børn, hvor du vil få en vigtig rolle i at skabe læring, trivsel og udvikling for både personale, børn og familier.

Nu har vi, sammen med dig, chancen for at skabe teamledelse, da vi søger en pædagogisk leder til vores udflytterbørnehave i Mågodtland.

I vuggestuen er Anne pædagogisk leder. Anne glæder sig til en ny kollega, en der vil samskabe omkring den faglige udvikling i Mågodtland og udvikle et makkerskab, hvor I sammen giver medarbejdere mulighed for ledelse tæt på og løser driften i fællesskab.

Du vil blive ansat i en klynge, hvor vi gør meget ud af at fejre vores succeser, være fejlmodige, giver hinanden feedback og har en kreativ og legende tilgang til praksis.

Om Mågodtland
Mågodtland er et integreret dagtilbud bestående af en vuggestue med 72 børn fordelt i seks grupper og en udflytterbørnehave med 90 børn fordelt i fire grupper. I vuggestuen råder vi over tre store sale – en på hver etage og en stor udendørs nyanlagt legeplads. Børnehaven ligger tæt på skov, vand og grønne områder i Allerød og råder over en stor legeplads og et hus med grupperum og fælles kreativt værksted.

I Mågodtland er vi særligt optagede af at arbejde med børneperspektivet, relationer og børnefællesskaber. Vi er en institution, som prioriterer pædagogisk udvikling højt, og som leder vil du få stor indflydelse på at sætte dit præg på pædagogikken.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog – du behøver ikke at have haft et formelt ledelsesansvar, men er god til at træffe beslutninger og tage ansvar i og uden for arbejdslivet, og du trives i rummet mellem faglig ledelse og personaleledelse
  • brænder for faget, har ambitioner om at løfte fagligheden og har det strategiske blik for at igangsætte udviklingen, som sikrer, at den forankrer sig i vores praksis
  • er initiativrig, positiv, kreativ og kan bidrage med nytænkning og andre vinkler på lærings- og udviklingsopgaver i dagtilbuddet
  • har forståelse for at skabe et konstruktivt og positivt forældresamarbejde

Vi kan tilbyde dig

  • medarbejdere, der drømmer om en leder, der er modig, tør tænke i nye baner og kan hjælpe med at skabe en struktur, der skaber mulighed for lange dage i skoven og bålaktiviteter
  • medarbejdere, der ønsker faglig sparring om kerneopgaven med sprogunderstøttende aktiviteter, udarbejdelse af handleplaner, deltagelse i forældresamarbejdet og alt det andet, der er med til at sikre de pædagogiske læringsmiljøer
  • et tæt samarbejde med både erfarne og nyere ledere og i et stærkt ledelsesteam i Indre By/Østerbro Klynge E (Klynge E IBØ) – det betyder, at du får løbende sparring, vejledning og støtte i ledelsesteamet, og samtidig får du stor medindflydelse på klyngens pædagogik, fundament og retning
  • glæde ved samledelse, din aktive medspiller i forhold til at løse og udvikle de pædagogiske udfordringer og opgaver i Mågodtland
  • mulighed for at stå i spidsen for at skabe trygge rammer for alle børn med mulighed for fordybelse, udforskning, leg og læring
  • medarbejdergoder i Københavns Kommune, fx rabat på Tivoli og fitness og mulighed for at leje billige sommerhuse i feriefonden mv.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattester.

Vi forventer, at du kan starte den 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring gerne til pædagogisk leder Anne Sinding Poulsen på 23 10 91 32 eller klyngeleder Rikke Buron på 21 84 80 18, hvor vi evt. kan aftale, at du kan komme forbi til en kop kaffe.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 20. marts 2025
Vi holder første samtale den 24. marts og anden samtale den 26. marts 2025.