Akademiker med servicegen søges til Optimering og Stab

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Er du struktureret, serviceminded og kvalitetsbevidst? Så er der lige nu en god mulighed for at blive en del af et dynamisk team i Danmarks største kommune.

I Optimering og Stab søger vi lige nu en kollega, der kan bidrage til løsning af stabsopgaver, herunder direktionsbetjening. Du skal kunne arbejde selvstændigt med at sikre dagsordener og mødemateriale, og du skal være komfortabel med at være opsøgende og opfølgende i organisationen for altid at være et skridt foran.

Vi ser stabsfunktionen som en betydelig spiller i kvalificeringen af organisationens beslutningsprocesser, så du skal have lyst til at oparbejde en gedigen forretningsforståelse og have mod på at håndtere en stor kontaktflade på alle niveauer i organisationen.

Du vil blive en del af et team, der arbejder med både stabs- og udviklingsopgaver, og der er således mulighed for at få forskelligartede opgaver afhængig af din profil, men hovedvægten vil ligge på stabsfunktionen.

Om jobbet
Opgaverne vil dels bestå af en fast portefølje, som er knyttet op på direktionsbetjeningen, dels af varierede opgaver, som afhænger af behov og fokus oppefra i organisationen.

De konkrete opgaver kan fx være

  • Direktionsbetjening, herunder sikring af mødemateriale til direktions- og chefmøder
  • Kalenderstyring for direktøren
  • Kvalitetssikring af sager og godkendelsesprocesser for disse
  • Tilvejebringelse af beslutningsgrundlag, herunder dataindsamling og -analyse
  • Opfølgning på beslutninger, strategiske tiltag mv.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og evt. erfaring fra lignende stilling. Derudover skal du have

  • et godt servicegen, så du gør arbejdet lettere for direktionen
  • sans for koordinering og samarbejde på tværs
  • struktur i din opgaveløsning
  • en god pen
  • øje for kvalitet og brugerfokus.

Vi tilbyder
Du får en spændende hverdag i Optimering og Stab. Teamet består af 13 ambitiøse kollegaer og er præget af høje forventninger til den faglige kvalitet, men med en uformel omgangstone og godt humør.

Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Vi er en del af Koncernservice, som er centralt placeret i København på Borups Allé 177, lige ved Fuglebakken Station. Det er nemt at komme hertil med offentlig transport eller bil. Vi har aktivitetsbaseret indretning, fleksible mødetider, kantine, fitnessrum, massageordning og mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til teamleder Maja Kaspersen på 30 26 13 51.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025
Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 17 og 2. runde samtaler i starten af uge 18.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.