Afløser i hjemmet til pige på 5 år efter §84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en pige på fem år.

Om jobbet
Pigen har infantil autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse for at lære om børn med særlige behov.

Pigen har intet sprog og kan derfor have svært ved at forklare sig. Det vil tage noget tid at forstå hende.

Det er familiens håb, at pigen med tiden kan gå i svømmehallen eller til andre aktiviteter såsom at lege på legepladsen eller besøge en forlystelsespark.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er ni timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste ca. to timer om ugen, så pigen indkøres i en fast rutine.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i København Ø.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Mere information
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 3317 6220.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest onsdag den 10. juli 2024