Afløser i hjemmet til pige på 13 år efter §84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en pige på 13 år.

Om jobbet
Pigen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Arbejdets fokus vil være socialt samvær og samtaler med udgangspunkt i pigens interesser.

Hun går til springgymnastik og er meget interesseret i katte, herunder sin egen kat. Sammen kan I fx gå ture, besøge steder i byen, lege med katten, lave lektier mm. Pigen har ingen venskaber med andre jævnaldrende børn.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 14 timer om måneden, og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der primært tjeneste i weekenden i dagtimerne. Der kan også forekomme arbejde i hverdagene om eftermiddagen.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Nørrebro.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 3317 6220.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest onsdag den 10. juli 2024