Afløser i hjemmet til pige på 12 år efter § 84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en pige på 12 år.

Om jobbet
Pigen har Downs syndrom, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Pigen har svært ved at komme ud af familiens lejlighed, så arbejdet som afløser består i at tage pigen i:

  • Butikker
  • Svømmehallen
  • Legepladsen
  • Tivoli

Pigens interesser er bl.a. fysisk aktivitet som fodbold, kaste med bold og basketball og rollespilslege med dukker.

Pigens sprog er ikke nemt at forstå, hun taler primært engelsk, men forstår dansk.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 9 timer om måneden og du aftaler løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønsker familien tjeneste om eftermiddagen efter kl. 16 og i weekenden

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i København K.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Ved spørgsmål kan du kontakte Ledsagerordningen på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest mandag den 7. okotober 2024