Afløser i hjemmet til dreng på 8 år efter §84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på otte år.

Om jobbet
Drengen har infantil autisme og ADHD, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Opgaven som afløser vil hovedsageligt være samvær med drengen, dette kan både være i hjemmet eller udenfor hjemmet (såsom ture ud i naturen eller lignende).

Drengen har mange skiftende interesser, men for tiden er det bilmærker, og han har lært at cykle. Han er blevet meget glad for at cykle frem og tilbage i familiens gård.

Indendørs bruger drengen meget tid på at se fjernsyn og/eller lege i stuen. Qua drengens diagnose, kan han have et højt aktivitetsniveau. Det kommer til udtryk i, at han står på hænder/bevæger sig næsten hele tiden, samt kan han lide at være aktiv.

Hans autisme kommer til udtryk i, at han har en meget stærk retfærdighedssans, og tingene skal helst gøres rigtigt. Drengen kan have brug for en del guidning, da han også kan være finmotorisk udfordret, så det kan være svært at bruge fx en kniv til at skære ting ud osv. 

Ideelt set er/kan du

  • tålmodig
  • åben af person
  • se dig i barnets sted og forstå ham

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er ni timer om måneden, og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt er familien ikke sikker på, hvor behovet er størst, derfor kan arbejdstiden variere.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Amager.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 3317 6220.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest tirsdag den 9. juli 2024