Afløser i hjemmet til dreng på 5 år efter §84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en dreng på fem år.

Om jobbet
Drengen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse for at lære om børn med særlige behov.

Drengen er en nysgerrig og glad dreng, men har brug for klare rammer og helt faste rutiner for at trives. På en del områder er han ikke alderssvarende, herunder sprog og kommunikation. Han kan få følelsesmæssige udbrud, og han bliver let overstimuleret, og derfor er det ofte bedre for ham at være udenfor end indenfor.

Drengen er motorisk stærk og trives rigtig godt udendørs og i bevægelse. Som afløser skal du være indstillet på, at arbejdet primært vil foregå udendørs med ture til legepladser, bondegårde, cykellegepladser og skoven m.m.

Afløsningen vil også foregå i familiens eget hjem. Her er drengen glad for at bygge med Lego og PlusPlus'er.

Om dig
Ideelt set er du god til at være rolig i pressede situationer og kan kommunikere enkelt og tydeligt.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 6 timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste én gang om måneden i weekenden.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i Valby.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Mere information
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 3317 6220.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie

Søg via linket senest tirdag den 9. juli 2024