Afløser i hjemmet til dreng på 17 år efter Serviceloven § 84

Søg jobbet

Øvrige
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Om jobbet
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 17 år.

Drengen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Drengen søger meget sit eget selskab, derfor vil der i starten være en langsom opstart.

Din opgave er at være i drengens hjem, mens han er hjemme. Derudover vil der også være lidt forefaldende rengøring.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base Amager.

Den maksimale arbejdstid er 16 timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste i weekenden.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Familien ønsker opstart snarest muligt.

Mere information
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest fredag den 9. maj 2025