Afløser i hjemmet til dreng på 13 år efter § 84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 13 år.

Om jobbet
Drengen har infantil autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Din opgave vil være at motivere drengen til at komme ud af lejligheden, med henblik på at få eksponeret ham for andre mennesker. Du kan også støtte ham i at få et mere aktivt fritidsliv, hvor han kan møde andre på hans alder.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 5 timer om måneden, og aftales løbende med familien. Drengen modtager lige nu sygeundervisning om formiddagen, og familien vil derfor gerne have afløser passer drengen om eftermiddagen.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Amager.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Mere information
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest fredag den 3. januar 2025