Afløser i hjemmet til dreng på 12 år efter § 84 i lov om social service

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 12 år.

Om jobbet
Drengen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Arbejdsopgaverne vil indebære samvær, såsom cykelture, fisketure, rulleskøjteture, biografture og almindelige gåture.

Drengens interesser er bl.a. brætspil, film og gaming.

Drengen har derudover indlæringsvanskeligheder, og har derfor brug for tålmodighed og mange gentagelser

Ansættelsesvilkår
Den maksimale arbejdstid er 9 timer om måneden, og aftales løbende med familien. Arbejdstiden vil primært være i weekenden.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i København SV.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest mandag den 7. oktober 2024