Afdelingsleder til Demenscentret Pilehuset (barselsvikariat)

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du en leder, som har helt styr på, hvad der skal til, for at både borgere og medarbejdere har en meningsfuld hverdag?
Er du interesseret i et barselsvikariat? 

Så er du vores nye afdelingsleder.  

Vores forventninger til dig er, at du

  • er uddannet sygeplejerske
  • har erfaring med ledelse 
  • har bred erfaring fra demensområdet
  • har erfaring med Tom Kittwood-metoden (personcentreret omsorg)
  • ved, hvad der skal til for at motivere medarbejdere og skabe en afdeling, hvor drift, trivsel og kvalitet går hånd i hånd

Som vores nye afdelingsleder skal du

  • være robust og have en stabil personlighed – du lader dig ikke sådan slå ud af kurs, og du forstår at bevare overblikket
  • være god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser
  • have gode sproglige og kommunikative evner, som kommer til gavn i dokumentationen og i samarbejdet med de øvrige fagligheder
  • ikke være bleg for at hjælpe til dér, hvor behovet er – i Pilehuset løfter vi i flok
  • være fagligt nysgerrig og villig til hele tiden at lære nyt og udvikle dig – og ikke mindst også lære fra dig i samarbejdet med dine kollegaer
  • blive en del af vores fællesskab, hvor faglig udvikling, tværfaglig sparring og synlig ledelse er en del af vores hverdag

Vi er et specialiseret tilbud til borgere med demens. Vi bor i naturskønne områder tæt på Vestvolden, offentlige transportmidler og Frederikssundsvejs forretningsliv. Vi er et ambitiøst og innovativt hus præget af høj faglighed, hvor vi skaber mange gode resultater for borgere. Derfor prioriterer vi kompetenceudvikling af personalet højt bl.a. gennem faglig vejledning, tvær- og monofaglige møder, gennem kvalitetssikring af vores personcentrerede metode via DCM-observationer og temadage for ledere. Derudover gør vi en dyd ud af at være en synlig og nærværende ledelse, og et arbejdssted med højt til loftet, hvor vi hjælper hinanden og hvor dine betragtninger bliver inddraget.

Der er 122 borgere tilknyttet Pilehuset og ca. 200 medarbejdere. De mange gode resultater skabes dagligt af et dygtigt og engageret, tværfagligt personale, der består af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling i et vikariat med start den 1. oktober 2024 eller tidligere. Løn aftales efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Har du brug for vide mere om stillingen og/eller Pilehuset, er du mere end velkommen til at kontakte forstander Charlotte Agger på 2688 2526.

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024
Vi afholder 1. samtaler den 26. august og 2. samtaler den 29. august 2024. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal udføre en personlighedstest.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.