Afdelingsleder til bo- og dagtilbuddet Provstevej

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du skabe følgeskab, og vil du være med til at skabe et stærkt fagligt fællesskab på Provstevej? 

Vi søger en leder, der ønsker at fortsætte det gode arbejde med at kvalificere og implementere både den sundhedsfaglige og socialfaglige handleplan. Derudover har vi i især fokus på de driftsmæssige og tværfaglige opgaver. Du bliver leder for vores dagtilbud, nattevagter og timelønnede personale.

Vores vigtigste opgave at skabe en meningsfuld hverdag for 17 voksne beboere med multiple funktionsnedsættelser og udviklingshæmning. Du får mulighed for at være en del af en spændende udvikling af et nyere botilbud sammen med dedikerede pædagog- og sundhedsfaglige kolleger.

På Provstevej nyder både vi og beboerne godt af vores mange faciliteter, som giver mulighed for mange typer aktiviteter og gode oplevelser. Vi har bl.a. et lækkert snoezelrum, sansevogne, sansestol, massagestol og adgang til fysioterapi. Udendørs har vi et orangeri og et hyggeligt gårdmiljø med bl.a. bålplads, som vi jævnligt bruger til hyggelige fællesarrangementer.

Hos os går høj faglighed hånd i hånd med omsorg og pleje
Vi planlægger vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde ud fra en tværfaglig tilgang og ift. den enkelte beboers ønsker, ressourcer og behov. Der er ansat en sygeplejerske på tilbuddet, som giver løbende sparring.

Alle vores beboere har brug for omfattende pædagogisk og praktisk støtte, omsorg samt sundhedsmæssig pleje og behandling for at kunne leve et godt liv på deres præmisser. De fleste af vores beboere har svært ved at udtrykke sig verbalt og skal have hjælp til at blive forstået ud fra nonverbale teknikker.

Dine opgaver 
Som afdelingsleder hos os får du mulighed for at arbejde med personaleledelse, faglig ledelse, driftsledelse og strategisk ledelse.

Som personaleleder er du med til at sætte holdet og sikre, at de rette kompetencer er til stede i medarbejdergruppen. Derudover forventer vi, at du har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, etik, ordentlighed og respekt. Du går foran ift. at skabe en åben og tillidsfuld samarbejdskultur, hvor der er tryghed til at italesætte og udfordre, hvis man oplever tegn på forråelse hos sig selv eller andre. 

Som faglig leder skal du tilbyde relevant sparring og feedback til medarbejderne og give plads til, at I sammen finder nye løsninger. Derudover skal du være bannerfører for en faglig kultur, som kobler teori med praksis. 

Som driftsleder sikrer du, at vi lever op til de lovmæssige og faglige krav, du har økonomisk overblik, og du har fokus på, at vi lykkes i det daglige med at skabe rammen om gode, meningsfulde liv for beboerne. 

Den strategiske ledelse foregår i lederteamet, hvor vi sammen sikrer retning og skaber holdbare, helhedsorienterede og tværgående løsninger. 

Dine kvalifikationer 
Du er dygtig til at opnå følgeskab, sætte retningen og motivere medarbejdere til at løfte kerneopgaven på ambitiøs vis med både medarbejdernes og beboernes trivsel for øje. 

Om dig

  • Du har ledererfaring, og det er en fordel, at du har erfaring med målgruppen
  • Du må meget gerne have en sundhedsfaglig baggrund, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund, hvor du har fået solid erfaring fra døgn- og specialområdet
  • Du kan integrere de sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser og lede medarbejdere, der arbejder tværfagligt
  • Du er en positiv, anerkendende og synlig leder i hverdagen, og du trives med at være blandt medarbejderne og give direkte faglig sparring
  • Har du allerede en lederuddannelse, er det en fordel, og ellers tilbyder vi dig en lederuddannelse

Vi gør vores bedste for at skabe trivsel og livskvalitet i hverdagen 
På Provstevej ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe en hverdag for beboerne præget af trivsel og livskvalitet, og vi har fokus på at skabe gode rammer for selvstændighed, individuel udvikling, kvalitet og nærhed. 

En arbejdsplads med muligheder og opbakning
Provstevej er en del af Center for Længerevarende Boformer, hvor du vil blive understøttet af dygtige fagkonsulenter indenfor bl.a. det socialfaglige, psykomotoriske, neuropædagogiske og velfærdsteknologiske felt. 

Du vil også blive supporteret af partnere indenfor økonomi og HR. 

Provstevej har ansat en sundhedsfaglig og socialfaglig koordinator, der er tværgående for hele botilbuddet. Derudover er der ansat en vagtplanlægger på hver etage, der understøtter de tre afdelingsledere indenfor vagtplaner, tastning af løn og tilrettelæggelse af ferier m.m. 

Derudover tilbyder vi 

  • Et grundigt onboardingprogram 
  • Gode udviklingsmuligheder 
  • Sparring og godt kollegaskab fra dine lederkolleger 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2025.

Løn efter lederoverenskomst. Du bliver en del af en vagttelefonordning, som du deler med dine lederkolleger.

Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen. 

Mere information 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tina Susanne Nielsen på 20 12 86 49.

Søg via linket senest tirsdag den 6. maj 2025
Der afholdes 1. samtaler den tirsdag den 13. maj 2025. Vi anvender case og personlighedstest i forbindelse med samtalerne.