Administrativ medarbejder til Vikarkorpset

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde med personaleadministrative opgaver i et fagligt dygtigt team med god socialtrivsel? Er du serviceminded, og brænder du for at hjælpe vores kunder, med et smil i telefonen, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgave? Så er det netop dig, vi står og mangler i Vikarkorpset.

Lige nu søger vi en administrativ medarbejder til Vikarkorpset i Københavns Kommune i Booking, Rekruttering og Administration.

Vi holder til i De Gamles By på Nørrebro i hyggelige og uformelle omgivelser.

Dine arbejdsopgaver
Som booking- og rekrutteringskoordinator hos os,  vil du få en alsidig rolle med fokus på både booking, rekruttering og undervisning samt coaching af vores vikarer.

Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne team og få ansvar for opgaver som

  • rekruttering og ansættelse af nye vikarer
  • administration og vagtplanlægning
  • samarbejde om kursusplanlægning
  • booking af vikarer til vores kunder
  • administrative ad hoc-opgaver
  • afholdelse af introkurser

Om dig
Vi søger dig, som har naturligt flair for at skabe overblik, selv i en travl hverdag.

Vi forestiller os, at du

  • har en kontoruddannelse eller en sundhedsfaglig baggrund
  • minimum har tre års relevant erfaring
  • er serviceminded og kommunikativt stærk – både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt og har gode planlægningsevner
  • har erfaring med HR-opgaver og kan håndtere forskellige administrative opgaver
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • har kendskab til IT-systemer som Plan2learn, KAS og CURA – men det er ikke et krav

Vi tilbyder

  • en stilling i et team, der arbejder målrettet med udvikling og en ambition om at opbygge et internt vikarbureau så Københavns Kommune leverer den bedste ydelse
  • dygtige kolleger, der brænder for at gøre en forskel og skabe værdi for regionens afdelinger og vikarer
  • et arbejdsmiljø præget af højt tempo, en uformel tone og store ambitioner
  • muligheden for at bidrage aktivt til Vikarkorpsets fortsatte vækst og udvikling

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er fuld tid og er ledig fra 1. januar 2025, men kan også tiltrædes senere.

Vi har åbnet alle ugens dage fra kl. 7.00-24.00 dine arbejdstider vil primært ligge i tidsrummet kl. 7.00-19.00. Da vi er et vikarbureau har vi travlt når andre holder ferie og fri – du skal derfor forvente at weekender og helligdage samt sommerferien er travle perioder med begrænset fri.

Vil du vide mere?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til kontakte Anette Just på 27 37 18 00.

Søg via linket senest tirsdag den 3. december 2024
Ansættelsessamtaler vil blive holdt i uge 48.  

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.