Byggetilladelse til kolonihaver

Hvis du ikke er ejer af grunden, hvor du skal bygge, skal du indhente en fuldmagt, før du kan søge om byggetilladelse. 

Hvis din kolonihaveforening er ejet af Københavns Kommune, kan du søge om fuldmagt gennem Byg og Miljø eller på Ansøgning om ejerfuldmagt | Københavns Kommune 

Hvis din kolonihave ligger på en jordforurenet grund (kortlagt som V1 eller V2), skal du have en særlig tilladelse (§ 8-tilladelse), før du kan få byggetilladelse. Det skal sikre, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at bo eller opholde sig på grunden. 

Her kan du se, om din kolonihaveforening ligger på en jordforurenet grund  

Viser det sig, at din grund er forurenet, skal du forud for selve byggeansøgningen, søge en §8 tilladelse for kolonihaver samt kontakte os tidligt i forløbet, så vi kan aftale, hvilke miljøundersøgelser der skal laves – typisk af jord, grundvand eller poreluft. En miljørådgiver med erfaring anbefales til både undersøgelser og selve ansøgningen. 

Søg en §8 tilladelse for kolonihaver 

Hvis grunden ikke er forurenet, kan du søge byggetilladelse med det samme.  

I Københavns Kommune befinder flere kolonihaveforeninger sig i det, der kaldes en landzone. De befinder sig alle på Amager, men hvis du er i tvivl, kan du finde mere info her.  

Undersøg om din kolonihaveforening ligger i en landzone

Vælg temaet ”Zonekort” under overskriften ”Andre plantemaer” i menuen til venstre og find din kolonihave på kortet.  

Du skal ikke gøre noget særligt i forbindelse med din ansøgning om byggetilladelse i en landzone, men du kan forvente, at sagsbehandlingstiden vil blive forlænget. Det skyldes, at vi er forpligtet til at sagsbehandle landzoneforholdene og sende projektet i høring. Selve høringen tager 4 uger, og først herefter vil vi have mulighed for at færdiggøre din sag. 

Lovliggørelse af eksisterende bebyggelse vil som udgangspunkt forudsætte byggetilladelse.   

Læs alt om lovliggørelse af kolonihaver  

Når du søger byggetilladelse til din kolonihave, skal du indplacere byggeriet i en konstruktionsklasse.  

Kolonihavehuse er som regel konstruktionsklasse 1, og små skure mv. under 50 m² kræver ingen klassificering.  

I vejledning til indplacering i konstruktionsklasser og brandklasser i BR18 kan du finde yderligere information.  

I din ansøgningsproces er det vigtigt at forstå forskellen på et matrikelskel og et lodskel for at kunne lave en fyldestgørende ansøgning.  

En ejendom består af én fælles matrikel, der er opdelt i havelodder med lodskel. De enkelte lodskel er kun interne opdelinger og tæller ikke som egentlige matrikelskel i byggeloven. 

Se diagram nederst på siden.

Overnatningshaver 

Når du skal ansøge om en byggetilladelse til din kolonihave, findes der forskellige retningslinjer for størrelse og placering af byggeri på kolonihavegrunden afhængig af, om det er en overnatningshave eller en daghave.  

OBS: Når du fastlægger arealet af din lod, skal du ikke medregne eventuelle andele af fællesarealer.  

Når du bygger i en overnatningshave, skal du som udgangspunkt følge disse retningslinjer: 

Størrelse på byggeri 

• Du må opføre ét kolonihavehus pr. lod.
• Op til 20 % af lodsens areal må bebygges (inkl. skure, drivhuse, åbne overdækninger m.m.). 

For lodder under 400 m² kan vi godkende: 

• at kolonihavehuset højst udgør 60 m². 

For lodder over 400 m² kan vi godkende: 

• at kolonihavehuset højst udgør 15 % af loddens areal. 

Når du har bygget dit kolonihavehus, kan du bruge resten af pladsen inden for de 20 % til andre bygninger som skure, drivhuse eller åbne overdækninger. 

Højde og placering af bygningen 

• Bygninger må være op til 4 meter høje.
• Facadehøjden må være op til 3 meter.
• Kolonihavehuse skal placeres mindst 2,5 meter fra matrikelskel.
• Kolonihavehuse og anden bebyggelse skal placeres mindst 2,5 meter fra lodskel. 

Daghaver

Når du skal ansøge om en byggetilladelse til din kolonihave, findes der forskellige retningslinjer for størrelse og placering af byggeri på kolonihavegrunden afhængig af, om det er en overnatningshave eller en daghave.  

OBS: Når du fastlægger arealet af din lod, skal du ikke medregne eventuelle andele af fællesarealer.  

Når du bygger i en daghave, skal du som udgangspunkt følge disse retningslinjer: 

Størrelse på byggeri 

• Den samlede bebyggelse (hus til dagophold, drivhuse, legehuse og åbne overdækninger) må højst dække 20 % af lodsens areal.
• Du må bygge ét hus til dagophold på op til 25 m².
• Drivhuse, legehuse og åbne overdækninger kan opføres ud over de 25 m². 

Højde og placering af bygningen 

• Bygninger må være op til 3 meter høje.
• De skal placeres mindst 2,5 meter fra matrikelskel.
• De skal som udgangspunkt placeres mindst 2,5 meter fra lodskel.
• En mindre afstand kan godkendes, hvis det er almindeligt i området.

Når du skal indplacere din kolonihave i en brandklasse, afhænger det blandt andet af:  

• Hvor stor den er (samlet etageareal) samt antal etager
• Hvordan bygningen ligger i forhold til anden bebyggelse på samme matrikel
• Bygningens materialer (tagdækning og udvendige overflader), da det også påvirker brandklassen
• Hvad bygningen anvendes til 

Fritliggende bygninger med mindst 5 m til andre kolonihaver, med et samlet areal under 600 m², kan typisk placeres i brandklasse 1.  

Hvis bygninger står tættere eller samlet etageareal overstiger 600 m², skal de indplaceres i brandklasse 2-4, hvor det er lovpligtigt at bruge en certificeret brandrådgiver.  

Husk at medregne alle bygninger på matriklen (se mere i ”Er din kolonihave fritliggende eller en del af en klynge?”)  

I dokumentationen skal du overordnet oplyse om:  

• Hvad bygningen skal bruges til (anvendelseskategori)
• Hvilken risikoklasse byggeriet tilhører
• Hvorvidt byggeriet udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger
• Hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt
• En redegørelse for byggeriet eller tegningsmateriale, der illustrerer det ansøgte. 

Når du skal indplacere din kolonihave i en risikoklasse, vil det afhænge af anvendelseskategori, byggeriets kompleksitet og risikoforhold ved evakuering og redning.  

Som udgangspunkt vil daghaver placeres i en anvendelseskategori 1 og overnatningshaver i kategori 4.  

Kolonihaver (både daghaver og overnatningshaver) vil som udgangspunkt tilhøre risikoklasse 1.  

Bygninger i en kolonihave kan være enten brandmæssigt fritliggende eller del af en klynge: 

• Fritliggende betyder, at der er tilstrækkelig afstand til anden bebyggelse – typisk:
  • 5 meter til andre hovedbygninger
  • 2,5 meter til skure, carporte mv.
  • Afstanden afhænger også af bygningens materialer (tag og facade) i henhold til de præ-accepterede løsninger (Bilag 1a)
• Hvis bygningerne står tættere, betragtes de som sammenbyggede og dermed en klynge. 

I en klynge beregnes et samlet etageareal for alle bygninger.  

Hvis dit byggeri har et samlet etageareal under 600 m² og overholder krav om afstand til anden bebyggelse, kan det typisk placeres i brandklasse 1 (BK1). 

Hvis det overstiger 600 m², kræver det indplacering i brandklasse 2-4 (BK2-4), hvor en certificeret brandrådgiver skal involveres.  

Derfor skal du sørge for følgende:    

• Angiv afstandene mellem bygninger på din matrikel - også til skure, carporte og andet sekundært byggeri.
• Brug en situationsplan med mål til at vise, hvordan bygningen placerer sig ift. naboer og andre bygninger på grunden.
• Er bygningen fritliggende og under 600 m²? Så kan du ofte placere den i brandklasse 1 uden at bruge brandrådgiver.
• Husk at medregne alle bygninger (f.eks. skure, overdækninger mv.) i det samlede etageareal på matriklen.
• Ved tvivl eller hvis dit byggeri ikke opfylder afstands- eller materialekrav, skal du kontakte en certificeret brandrådgiver. 

Se diagram nederst på siden om klynger.

Som en vigtig del af dokumentationen for brandforhold og indplacering i brandklasse, skal du sende en brandplan, der viser, hvordan brandsikkerheden i kolonihavehuset er løst. 

Brandplanen skal som minimum indeholde: 

• Den længste gangafstand fra et vilkårligt sted i huset til en udgangsdør
• Placeringen af røgalarmer i huset 

I kolonihaver findes der ikke eksisterende godkendte indsatstaktiske forhold. Derfor skal du dokumentere, at dit byggeri følger de traditionelle indsatstaktiske krav.  

Hvis din kolonihave ikke lever op til de traditionelle indsatstaktiske krav, skal du redegøre for fravigelsen og eventuelle kompenserende tiltag. Fravigelserne skal accepteres af Københavns Kommune, inden der kan gives byggetilladelse.  

Retningslinjer og dokumentation for de indsatstaktiske forhold:   

Du kan dokumentere de indsatstaktiske forhold ved at sende en præcis situationsplan over hele kolonihaveforeningen, hvor du tydeligt viser: 

• Hvordan redningsberedskabet kan komme frem til bygningen – altså adgangs- og tilkørselsveje. Disse veje skal leve op til følgende krav:
  • Mindst 3,0 meter bredde hele vejen (det skal fremgå af planen)
  • Stigninger må ikke være stejlere end 1:10 (10 %)
  • Vejen skal være egnet til brandbiler og andet udstyr
  • Veje og vendepladser skal have en fri højde på mindst 3,4 meter over jorden
• Om der er vendepladser på grunden, især ved lange eller snørklede veje med blindgyder. Husk at tænke på plads til sving.
• Slangelængden fra brandvejen til alle steder i bygningen, hvis adgangs- og tilkørselsforholdene ovenfor ikke kan overholdes. Denne må højst være 80 (overnatningshaver) eller 120 (daghaver) meter, afhængigt af forholdene, og måles efter den rute, brandfolkene skal trække slangerne ad. 

Se diagram nederst på siden om dokumentation for indsatstaktiske forhold.

Du skal søge om tilladelse til afledning af regnvand. Hvis området ikke er regnvandskloakeret, skal du søge om nedsivningstilladelse. Hvis området er kloakeret, skal du søge om tilslutning til kloak.  

Du kan søge tilladelse til nedsivning i Byg og Miljø eller på kk.dk/LAR  

Ansøgningen skal som minimum indeholde:  

• tegning med placering af nedsivningsanlæg (fx faskine), afstand til bygninger og skel
• oplysninger om tag- og tagrendemateriale
• oplysning om areal der skal afvandes
• dimensionering af nedsivningsanlæg  

I enkelte kolonihaver gør forhold som højtstående grundvandsspejl og meget ringe nedsivningsevne, at nedsivning fysisk ikke kan lade sig gøre, og derfor heller ikke tillades.  

Hvis kolonihaven ligger tæt på et vandområde, kan foreningen søge om tilladelse til udledning af regnvand til vandområdet.  

Københavns Kommune skal have en ansøgning fra kolonihaveforeningen eller grundejeren om tilladelse til udledning af regnvand fra hele haveforeningen samlet.  

Inden haveforeningen sender ansøgningen, bør foreningen eller grundejer kontakte os for at afklare, hvilke krav der vil blive stillet til udledning til det konkrete vandområde.  

Ansøgningen skal som minimum indeholde:  

• beskrivelse af projektet inklusive tegning med placering af udledningspunkt og beskrivelse af det vand, der ønskes udledt (hvilke overflader det stammer fra mv.)
• vandmængder
• maksimal vandføring (l/s – m3/t)
• udledningspunkt i UTM Euref 89 koordinater (X: ; Y:)
• angivelse af om der sker anden (eksisterende eller planlagt) udledning fra samme udledningspunkt
• risikovurdering i forhold til omgivelser og miljø (herunder risikovurdering for recipienten)
• beskrivelse af evt. renseforanstaltninger 

De kolonihaveforeninger, hvorfra der skal udledes regnvand, skal gå sammen om intern regnvandskloakering og et fælles udledningspunkt, da der ikke gives tilladelse til et udledningspunkt pr. havelod. Den enkelte kolonihave skal, når udledningspunktet er tilladt og etableret, meddele som en del af byggesagen, at de tilkobler sig foreningens regnvandsløsning.  

Hvis der etableres køkken og/eller toilet/bad, skal der søges om tilladelse til etablering af samletank eller om tilladelse til tilslutning til kloak, hvis området er kloakeret.  

Etablering af samletanke skal søges gennem Byg og Miljø portalen som en selvstændig ansøgning.  

Kriterierne for at kunne få tilladelse til en samletank er den samme for nye og eksisterende huse. Find yderligere information på www.kk.dk/samletank.  

Ansøgningen skal vedlægges følgende:  

• Teknisk vurdering af samletanken iht. EN12566-1 og oplysninger om størrelse på tanken.
• Den tekniske vurdering af samletanken udføres af Teknologisk Institut. Vi stiller krav om, at samletanken lever op til standarden iht. DS/EN 12566-1. Det vil fremgå af producentens datablad, om tanken lever op til denne standard. Du kan selv forhøre dig hos producenten om dette og få tilsendt et datablad hvor det fremgår.
• Plantegning over grunden, placering af hus, rørføring og samletanken.
• Underskrevet fuldmagt fra enten grundejer eller haveforeningens bestyrelse om godkendelse af etablering af samletank.
• Oplysninger på transportør og aftalekontrakt om tømning af samletanken af affaldsfirma som er listet på Energistyrelsen - Affaldsregistret.
• Du kan selv søge om tilladelsen til etablering af samletank. Selve etableringen af samletanken med dertil hørende afløbsledninger skal udføres af autoriseret kloakmester. Typisk søger en kloakmester på vegne af haveejer.
• Efter etablering af samletanken indsendes en færdigmelding af etablering af tanken, udfyldt og underskrevet af en autoriseret kloakmester. Blanket til dette bliver vedlagt tilladelsen. 

Hvis du foretager renovering eller nedrivning, skal du anmelde til Københavns Kommune, hvad byggeaffaldet består af, og hvor meget der er.  

Vi skal have din anmeldelse senest 14 dage før, du går i gang med arbejdet når:  

• dit byggearbejde omfatter mere end 10 m2 af en bygning eller anlæg eller der er mere end et ton affald
• du skal fjerne asbestholdige materialer
• du skal af med farligt affald, fx. bly i maling, PCB  

Det er dig som bygherre, der har ansvaret for at sikre, at der sker en anmeldelse, også selv om rådgiver, entreprenør eller håndværker foretager anmeldelsen og udfører og styrer arbejdet.  

Bemærk at du først må fjerne byggeaffald fra aktivitetsadressen, når du har modtaget en færdigmelding.  

Naturbeskyttelsesloven dækker over en række områder. Hvis din kolonihave ligger i et område omfattet af naturbeskyttelse, kan det have indflydelse på din sag.  

Kolonihavehuse beliggende:  

• i fredede områder skal have dispensation for at bygge hos Fredningsnævnet for København. Vi vil i forbindelse med din ansøgning oplyse, om du skal søge om dispensation hos Fredningsnævnet for København
• indenfor fortidsminde-, sø-, å- og skovbeskyttelseslinjer skal have dispensation fra Københavns Kommune  

Vi kan ikke give byggetilladelse uden forudgående dispensation.  

Hvis din kolonihave ligger i et område med et fredet fortidsminde, skal du have dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vi vil i forbindelse med din ansøgning oplyse, om du skal søge om dispensation hos Slots- og Kulturstyrelsen  

Vi kan ikke give byggetilladelse uden forudgående dispensation.