Innovationspulje til genbrugelig takeaway-emballage

Puljen giver støtte til udvikling og afprøvning af innovative løsninger inden for genbrugelig takeaway-emballage i København. Der var ansøgningsfrist 19. juni 2024.

Lukket for ansøgninger

Der var ansøgningsfrist 19. juni 2024.

Det skal jeres ansøgning indeholde:

  • Formålet med projektet 
  • Beskrivelse af virksomhedens forbrug af engangsemballage i dag
  • Projektets forventede resultater 
  • Beskrivelse af eventuelle samarbejdspartnere/operatører 
  • Beskrivelse af genbrugssystemet, som virksomheden søger medfinansiering til
  • Projektets indhold, aktiviteter og tidsplan 
  • Forankringsplan, som skal besvare, hvordan indsatsen skaleres
  • Kommunikationsplan, som skal besvare, hvordan I vil kommunikere, at virksomheden overgår til genbrug
  • Evalueringsplan, som viser, hvordan I vil måle projektets resultater
  • Budget med specificering af egen- og medfinansiering
  • Hvis I ønsker at bruge offentligt areal til returautomater, skal I vedlægge
    • et kort med placeringerne,
    • en rendering af automaterne i byrummet,
    • samt en beskrivelse af hvordan I ønsker at fastgøre returautomaten på underlaget. 

Jeres virksomhed skal ligge i et øremærket område

Kun virksomheder placeret i følgende tre øremærkede områder kan søge innovationspuljen:

  • Middelalderbyen i indre by (omkranset af Gothersgade, Nørre Farimagsgade og H.C. Andersens Boulevard) 
  • Papirøen, Dokøen, Holmen og Refshaleøen
  • Langs Nørrebrogade

De øremærkede områder er valgt ud fra blandt andet hensyn til vandmiljø i havn og sø samt stor gennemstrømning af turister og københavnere.

Kort over øremærkede områder

Disse forhold vægter vi i vurderingen:

  • Antal rotationer af genbrugelig emballage pr. år (30 procent)
  • Skaleringspotentiale (30 procent)
  • Hvorvidt genbrugssystemet kan favne andre emballageoperatørers emballage (30 procent)
  • Pris (10 procent)

Læs mere om innovationspuljen

Vis alle

Hvem kan søge innovationspuljen?

Innovationspuljen kan søges af: 

  • Alle virksomheder i Københavns Kommune, der er placeret inden for de øremærkede områder i kortet.
  • Større events (hvor Københavns Kommune er medarrangører) og ønsker at omlægge deres forbrug af engangsemballage til et genbrugssystem. 
  • Mindre og større virksomheder placeret geografisk tæt på hinanden kan gå sammen og ansøge om et samlet genbrugssystem.

Innovationspuljen kan ikke søges af:

  • Virksomheder med et lukket serveringsområde som biografer, koncerthuse, indkøbscentre og lignende kan ikke søge.
  • Virksomheder kan ikke søge om midler til emballage, som er omfattet af pantbekendtgørelsen.

Hvad giver puljen støtte til?

Midlerne fra innovationspuljen må udelukkende bruges af virksomheden til udvikling og afprøvning af permanente eller semipermanente genbrugssystemer med henblik på at omlægge virksomhedens forbrug af engangsemballage til et genbrugssystem. Derfor må midlerne ikke bruges til at drifte systemet.

Et genbrugssystem skal forstås som:

  1. Emballagen som kunden får udleveret
  2. Returnering af emballagen, enten i en returautomat eller hos restauranten/caféen
  3. Vask af den beskidte emballage
  4. Levering af ren emballage tilbage til virksomheden

Systemet skal understøttes af data for de enkelte processer.

Puljen giver ikke støtte til emballage, som er omfattet af pantbekendtgørelsen.

Opstilling af returautomater

Virksomheden har mulighed for at opstille returautomater til genbrugsemballager på eget areal. Det er også muligt at søge om tilladelse på Københavns Kommunes arealer, hvor det kan lade sig gøre ifølge gældende lovgivning.

Brug KK-Kort til at finde de offentlige arealer

De opstillede returautomater må udelukkende bruges til genbrugsemballager.

Returautomater opstilles af virksomheden selv eller igennem den valgte serviceoperatør.

Hvor meget kan vi få i støtte?

Udbetaling af puljemidler kræver en egenbetaling på 50 procent af den fulde investering.

Københavns Kommunes medfinansiering kan højst udgøre 250.000 kr. ekskl. moms. 

Puljens økonomi

Puljen er på knapt 1 million kroner i både 2024 og 2025.

Hvad sker der, når vi har søgt?

  1. Når Københavns Kommune indgår aftale med en virksomhed, udarbejder vi en tilskudsaftale, der beskriver forudsætninger og kriterier for udbetaling. 
     
  2. Københavns Kommune udbetaler først midlerne, når vi har modtaget en betalt faktura for hele genbrugssystemet.

Hvis I får afslag på jeres ansøgning, har I mulighed for at søge næste runde.

Eventuelle ubrugte midler vil falde tilbage til puljen.

Hvilke kriterier skal vi opfylde?

Der er følgende kriterier for at søge i puljen:

  • Virksomheden skal i minimum et år omlægge til 100 % genbrug af den emballagetype, der søges puljemidler til.
  • Emballagen skal have et indlejret returincitament med en påsat værdi.
  • Emballagen skal kunne returneres af enhver.
  • Hvis der anvendes returautomater, skal de være indstillet til at kunne modtage både drikke- og mademballager (dog ikke emballager omfattet af pantbekendtgørelsen), samt være i stand til at registrere QR-koder og RFID.
  • Systemet må ikke være app- eller kontantbaseret.
  • Virksomheden er placeret indenfor det øremærkede område til genbrugssystemer. 
  • At samme virksomhedskæde ikke har modtaget støtte fra Københavns Kommunes innovationspulje fra tidligere runder. 
  • Hvis der ansøges om at bruge returautomater på offentligt areal, skal de være solcelle-/batteridrevet og fastgøres på underlaget. Hertil er det virksomhedens ansvar at reetablere underlaget igen. 
  • Virksomheden investerer minimum 50 procent af den fulde investering til genbrugssystemet.

Virksomheden forpligter sig til at indhente og dele følgende resultater med Københavns Kommune: 

  1. Antal brugte genbrugsemballager efter første år
  2. Udgiften for drift af genbrugssystemet, første år
  3. Igangsat kommunikations kampagner
  4. Antal emballager der er kasseret og/eller forsvundet ud af systemet efter første år

Kommer der flere ansøgningsrunder?

  • Årligt vil der være to ansøgningsrunder med ca. 500.000 kr. i hver runde. 
  • Både i 2024 og i 2025 vil ansøgningsrunderne finde sted i april og september. Runderne varer en måned. 
  • I kan højst få midler én gang for hvert CVR-nr.

Hvis I får afslag på jeres ansøgning, har I mulighed for at søge næste runde.

Eventuelle ubrugte midler vil falde tilbage til puljen.

Kontakt

Erhvervsaffald