Søg tilladelse til udeservering og skilte

Når jeres tegning er færdig, kan I søge om tilladelse til at opstille udeservering og reklameskilte foran jeres café eller restaurant.

Søg om tilladelse til udeservering

I udfylder ansøgningen i Erhvervsportalen. I skal logge ind med MitID Erhverv. CVR og P-nummer skal være aktivt, før I kan søge om udeservering. P-nummeret skal være for den adresse, hvor I søger om udeservering.
Åbner en dialog.

Hjælp til at udfylde areal i ansøgningen

Som noget nyt skal I angive præcise mål for det eller de arealer, I vil bruge til udeservering. Målene skal svare til de mål, som I har angivet i jeres tegning. Vi bruger målene til at beregne jeres gebyr, og til at opmærke arealet til jeres udeservering.

Billedet viser, hvordan I udfylder arealerne i ansøgningen.

Billedet viser et udsnit af ansøgningsformularen i Erhvervsportalen sammenholdt med et eksempel på en tegning af en udeservering.

Det sker, når I har udfyldt jeres ansøgning

Vi vurderer jeres ansøgning konkret i forhold til stedet, og det I har søgt om tilladelse til.  

Hvis vi har spørgsmål til jeres ansøgning, skriver vi til jer i Erhvervsportalen. 

Vi sagsbehandler kun i Erhvervsportalen, og vi kan ikke sagsbehandle over e-mail eller telefon. 

Når vi har alle nødvendige oplysninger til jeres sag, træffer vi en afgørelse. Det vil sige, at I får en tilladelse, en delvis tilladelse eller et afslag. 

  • Hvis I får tilladelse, vil I få besked i Erhvervsportalen.  
  • Hvis I ikke kan få tilladelse til alt, det I har ansøgt om, vil I få nærmere besked i digital post til virksomheden. 

Sagsbehandlingstid for tilladelse til udeservering

Vi får i øjeblikket mange ansøgninger om tilladelse til udeservering. 

Hjælp os med at komme hurtigere igennem sagsbehandlingen ved at sikre, at din sag er fuldt oplyst i Erhvervsportalen og at alle mål er indtegnet på din tegning. 

Se vejledning for krav til din tegning.

Hvis din tegning ikke er fuldt oplyst eller vi mangler oplysninger fra dig, vil det forlænge sagsbehandlingen. 

Vi gør vores bedste for at sagsbehandle så hurtig som muligt, men kan i øjeblikket ikke oplyse, hvornår du kan forvente, at vi har færdigbehandlet din sag. Vi sætter pris på din tålmodighed. 

Kontakt

Udeservering

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00

Vil du klage over gener fra udeservering?

Oplever du gener som støjende adfærd fra mennesker på gaden eller i forbindelse med udeserveringer og lignende, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

 

Hvis du vil klage over en opstilling af udeservering, fx på grund af fremkommelighed, kan du klage til kommunen.

Klag over gener fra opstilling af udeservering