Orientering om svar på henvendelse fra socialborgmesteren ifm. Budget 2018-projekter
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,
1. at lokaludvalget tager formandens svar til Socialborgmesteren vedr. sager af relevans for Vesterbro på Budget 18 til efterretning.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget henvendelse 2. august 2017 fra Socialborgmester Jesper Christensen. Borgmesteren orienterer bl.a. i sin mail om projekter, der står til udløb i 2017 på Vesterbro og som også er en del af forhandlingerne sammen med bl.a. de ønsker, som Vesterbro har indsendt inden for det sociale område - ønsker vedrører Foreningen Fisken, nødherberg for udenlandske hjemløse og døgnåbent i begge fixerum.
Projekter og tiltag på det sociale område, som udløber i 2017 på Vesterbro:
- Settlementet
- Brobyggerprojekt for thailandske prostituerede
Den samlede fortegnelse over projekter i hele København, der udløber i år, kan ses her:
Derfor har formanden, med forretningsudvalgets opbakning, besluttet at sende et svar til borgmesteren inden det ordinære møde, da det ikke kunne udskydes til efter mødet da budgetforhandlingerne er undervejs.
Løsning
Lokaludvalget tager det vedhæftede svar til efterretning.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Beslutning
Der er ingen bemærkninger til indstillingen.
Dagorden godkendt af de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer. Da der var 11 fremmødte medlemmer, var Vesterbro Lokaludvalg ikke beslutningsdygtigt, hvorfor referat af det ordinære møde blev sendt til alle lokaludvalgets medlemmer med frist fra den 1/9 til den 4/9, hvor det var muligt at komme med indsigelser til beslutningerne. Da der ikke er fremkommet indsigelser, stadfæstes beslutningerne taget af de tilstedeværende lokaludvalgsmedlemmer.