Mødedato: 30.08.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Status på puljemidler

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om status på puljemidler.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg tager status på forbrug af puljemidler til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har i henhold til lov om kommunernes styrelse § 65d, stk. 2, nr. 10, henlagt følgende opgave til lokaludvalgenes selvstændige varetagelse:

Udmøntning af én årlig pulje til tværgående, bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i lokalområdet. Borgerrepræsentationen fastsætter puljens størrelse.

Lokaludvalgene fastsætter selv de nærmere kriterier for tildeling af puljemidler, under ovenstående ramme og kommunal lov etc.

Puljemidlerne kan anvendes til at støtte projekter og aktiviteter i bydelen efter ansøgning fra borgere, brugere og foreninger m.fl.

Lokaludvalget kan ligeledes indgå i samarbejdsprojekter med andre aktører, f.eks. andre lokaludvalg om aktiviteter i og udenfor bydelen.

Endelig kan lokaludvalgene afsætte puljemidler til egne projekter, dog således at puljemidlerne primært kommer borgerne til gode og anvendes til at støtte lokale initiativer fra bydelens borgere og brugere.

Vesterbropuljen og Lillepuljen:

Vesterbro Lokaludvalg har besluttet at afsætte 850.000 kr. til en Vesterbropulje, og 100.000 kr. til Lillepuljen, hvor lokaludvalget har henlagt administrationen til sekretariatet.

Lokaludvalget har afsat 379.628 kr. til aktiviteter, som lokaludvalget selv står for:

  1. Bag facaden – 23.378 kr. (afsluttet)

     

  2. Facebook boost – 5.000 kr.

     

  3. Trafik- og byrumskort – 6.750 kr. (afsluttet)

     

  4. Drift af træstubben - 55.000 kr.

     

  5. Projekttræf – 15.500 kr. (besluttet lukket - regnskab afventer)

     

  6. Ladcykler – 8.500 kr.

     

  7. Grøn mobilitet – 50.000 kr. (afsluttet)   

     

  8. Otto Busses – rekreativt område – 54.000 kr.

     

  9. Indre Vesterbro Gadefest – 121.500 kr.

     

  10. Fortsættelse af byttestationer – 40.000 kr.

Til dagens møde er der to dagsordenspunkter der indeholder økonomi:
Borgermøde om Fisketorvet: 4.000 kr.
Debatarrangement ifm. Indre Vesterbro gade- og dialogfest: 40.000 kr.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager status på forbrug af puljemidler til efterretning.

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 1.495.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2017.

Pulje Budget  Bevilget/disponeret  Rest til disposition 
 Vesterbropuljen  850.000  814.109 35.891 
 Lillepuljen  100.000  27.825 72.175 
 Egne projekter   379.744  
 Ikke disponeret     165.256

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Dagorden godkendt af de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer. Da der var 11 fremmødte medlemmer, var Vesterbro Lokaludvalg ikke beslutningsdygtigt, hvorfor referat af det ordinære møde blev sendt til alle lokaludvalgets medlemmer med frist fra den 1/9 til den 4/9, hvor det var muligt at komme med indsigelser til beslutningerne. Da der ikke er fremkommet indsigelser, stadfæstes beslutningerne taget af de tilstedeværende lokaludvalgsmedlemmer.

Til top