Mødedato: 30.08.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Beslutning om projekt: Debatarrangement ifm. Indre Vesterbro gade- og dialogfest

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om at afsætte midler til debatarrangement ifm. arrangementet Indre Vesterbro gade- og dialogfest den 24. september.

Tidligere beslutninger

Det er tidligere besluttet at Vesterbro Lokaludvalg skal beslutte, hvordan lokaludvalget kan være synligt til Indre Vesterbro gade- og dialogfest. Debatarrangementet er en metode til at synliggøre lokaludvalget og invitere borgerrepræsentationens politikere og lokale beboere til dialog og debat omkring lokale temaer, bl.a. inden for det sociale område.

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet og afsætter et rammebeløb på 40.000 kr. til debatarrangementet.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg afsatte på det ordinære møde 22. marts 121.500 kr. til Indre Vesterbro Dialog- og Gadefest. En del af arrangementet er at sikre lokaludvalgets synlighed.

Det politiske debatarrangement skal give vesterbroere mulighed for at møde politikerne og politikerne mulighed for at lytte til de lokale. Som en del af debatarrangementet foreslås det at streame debatten via lokaludvalgets facebookside for at nå flere vesterbroere og skabe politisk debat på flere platforme.

Den forventede effekt er at skabe lokalpolitisk debat og skabe synlighed for Vesterbro Lokaludvalg.

Løsning

Vestebro Lokaludvalg drøfter rammerne for projektet og afsætter rammebeløbet på 40.000 kr.

Økonomi

Midlerne tages fra lokaludvalget ikke disponerede puljemidler. Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 1.532.000 kr til selvstændig varetagelse i 2017. Heraf er der afsat 850.000 kr. til Vesterbropuljen og 100.000 kr. til Lillepuljen.

Videre proces

 

Beslutning

 

Alle til stede stemmer for at tilslutte sig indstillingen.

Jimmy Sindahl
Brian Fabricius
Carsten Clausen
Bruno Schwede
Ena Juhl
Svend Erik Gimm
Mikael Stenstrup
Anja Hansen
Frans Luja Madsen
Thomas Egholm
Knud Holt Nielsen

 

Dagorden godkendt af de fremmødte lokaludvalgsmedlemmer. Da der var 11 fremmødte medlemmer, var Vesterbro Lokaludvalg ikke beslutningsdygtigt, hvorfor referat af det ordinære møde blev sendt til alle lokaludvalgets medlemmer med frist fra den 1/9 til den 4/9, hvor det var muligt at komme med indsigelser til beslutningerne. Da der ikke er fremkommet indsigelser, stadfæstes beslutningerne taget af de tilstedeværende lokaludvalgsmedlemmer.

Til top