Mødedato: 29.11.2012, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4
Vedr. afviklingen af Gasværksvej-møde den 5. nov. 2012
Medlem af Vesterbro Lokaludvalg, Bettina Porsild, har bedt om at Vesterbro Lokaludvalg drøfter afviklingen af Gasværksvej-møde den 5. november 2012.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter afviklingen af Gasværksvej-mødet den 5. november 2012
2. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter, hvordan det fremadrettet kan sikres, at der er klarhed omkring mål og formål med Lokaludvalgets projekter

Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har i løbet af 2012 ad flere omgange bevilget midler til projekter i relation til Gasværksvejen og sikker skolevej.
Den 28. juni 2012 er der bevilget 10.000 kr. til et borgermøde om Gasværksvej og sikker skolevej. Der er på dette møde ikke nogen uddybende beskrivelse af projektet og Lokaludvalget bevilgede således midlerne alene på baggrund af overskriften for mødet.
Den anden gang lokaludvalget bevilger midler er den 29. august 2012. Her bevilges der specifikt midler til at foretage en måling af luft og støjforurening ved Gasværksvejens Skole, og efterfølgende præsentere resultaterne på skolen og hjælpe til med pressearbejdet.

Løsning
Medlem af Lokaludvalget, Bettina Porsild, oplevede i forbindelse med annoncering og opreklamering for mødet vedr. støj- og luftforureningsmålingerne, at det var uklart, hvem målgruppen for arrangementet var, om der var offentlig adgang til mødet eller om det var et lukket møde udelukkende målrettet forældre på skolen. Bettina, mener at borgermødet burde have været målrettet både forældre og beboere i området, og iøvrigt at det burde væer et offentligt møde. Derfor har Bettina bedt om, at Vesterbro Lokaludvalg drøfter dette spørgsmål.
Økonomi
Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg
Videre proces
Sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg vil gerne fremadrettet bidrage til, at Lokaludvalget træffer beslutninger på et oplyst grundlag, således at det allerede ved beslutning om et projekt tydeligt fremgår, hvad projektet indeholder; formål, målgruppe etc...
Beslutning
Indstillingen blev drøftet og Lokaludvalget tilsluttede sig, at sekretariatet fremadrettet vil bidrage til, at der kommer gennemsigtighed i forhold til hvad Lokaludvalget træffer beslutning om og hvad projekter indeholder.