Mødedato: 29.10.2014, kl. 18:00
Mødested: Wikiteket, Lyrskovsgade 4, 1. sal

Orientering om indsendt høringssvar vedr. Carlsberg, startredegørelse til lokalplantillæg 5

Se alle bilag
Byudviklingen er igang i flere forskellige områder af Carlsberg for tiden. På sidste Lokaludvalgsmøde den 17. september 2014 behandlede lokaludvalget en startredegørelse for lokalplantillæg 5, som der efterfølgende er blevet indsendt et høringssvar til og på dette møde skal der tages stilling til et høringssvar til Lokalplantillæg 4.
Lokalplantillæg 6 er desuden blevet sendt i intern høring i Lokaludvalget og kommer på dagsordenen til lokaludvalgsmødet den 19. november 2014.

Tidligere beslutninger

Det høringssvar, der er indsendt vedr startredegørelsen til lokalplantillæg 5, er vedhæftet til orientering

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at tage til efterretning at det vedlagte høringssvar er blevet indsendt vedr. startredegørelsen fro lokalplantillæg 5

2. at beslutte et høringssvar til lokalplantillæg 4

Problemstilling

Lokalplantillæg 4

Ejerne af størstedelen af Carlsberg-området ønsker at udvikle et større område med boliger, erhverv, butikker og institutioner, herunder evt. en skole. Planlægningen sker på baggrund af en rammelokalplan fra 2009. For at muliggøre nyt byggeri skal der løbende udarbejdes lokalplantillæg med byggeretsgivende bestemmelser.

Der blev afholdt borgermøde om lokalplantillægget tirsdag den 23. september 2014.

Der er officiel høringsfrist den 27. oktober 2014, men Vesterbro Lokaludvalg har indgået en aftale med forvaltningen om, at høringssvar kan indsendes umiddelbart efter Lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2014. Høringsmaterialet kan findes her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/carlsberg-ii-till-g-4
 

Løsning

Høringsmaterialet har været drøftet såvel på Lokaludvalgsmøde den 17. sept. 2014, som på møder i Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg - senest torsdag den 23. okt. 2014. På baggrund af drøftelserne har Teknik- og Miløjudvalget lavet et udkast til høringssvar, som Lokaludvalgets drøftelser kan tage udgangspunkt i ved vedtagelsen af et endeligt høringssvar.

Beslutning

Der forelå ikke noget udkast til høringssvar. Lokaludvalget besluttede at henvende sig til Per Vesterberg og Bruno Anders Schwede for at spørge om de kan nå at skrive et høringssvar på Lokaludvalgets vegne. Lokaludvalget betingede sig, at såvel Bruno som Lokaludvalgets formand Thomas Warburg skal sige god for det endelige høringssvar inden indsendelse torsdag den 30. okt. 2014.
Til top