Mødedato: 29.01.2014, kl. 18:00
Mødested: Oehlenschlægergades Skole

Meddelelser

Parkering og cykelsti
Formanden for Vesterbro Lokaludvalg har den 19. januar 2014 sendt følgende henvendelse til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg:
Til Teknik- og Miljøudvalget Først vil jeg ønske jer et godt nytår og tillykke med posten i BR og TMU.
Mit ærinde er to delt – dels handler det om dagsordens punkt 9 på mandagens TMU dagsorden, hvor I skal tage stilling til et forslag om at leje et p-anlæg i Matthæusgade til beboerparkering på beboerlicens. Dertil må jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget, idet flere parkeringspladser vil genere mere trafik, flere kørsler og mere forurening – og det er vel ikke lige det en hovedstad, som er miljøhovedstad skal prioritere. Hvis i beslutter at inddrage p-anlægget til beboerparkering på beboerlicens, må vi opfordre til, at der nedlægges et tilsvarende antal p-pladser på gadeplan.
Dermed kommer vi også til anden del i min henvendelse. Og det er vores ønske om, at der etableres cykelstier på hele Enghavevej. Det meste af Enghavevej har allerede cykelstier og lige nu er arbejdet i gang med at etablere cykelstier på stykket fra Vesterbrogade til Enghavevej nr. 10. Men af uforklarlige grunde er der ikke i den forbindelse sat midler at til at etablere cykelstier på stykket fra Enghavevej 10 til Frederiksstadsgade. Vi skal derfor opfordre til, at I træffer beslutning om, i forlængelse af det nuværende arbejde, at der etableres cykelsti på det sidste stykke.Det er usikkert og farligt at cyklister efter at have kørt pået stykke med cykelsti pludselig skal ud på kørebanen at køre, og jeg håber, at I vil tage godt imod vores forslag.
Mange hilsner Niels
Til top