Mødedato: 27.10.2021, kl. 18:00
Mødested: Mødelokale dan, Lyrskovgade 4, 3. sal

Status på årsplan for resten af året og denne samling

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte, hvad der forventes at lægge af opgaver resten af året og i resten af dennes samlings periode.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede årsplan for 2021 på det ordinære møde i januar 2021, senest drøftet på det ordinære møde i februar 2021.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter indsatser og projekter for resten af året og for den resterende tid i denne samling.

Problemstilling

Der skal være valg til lokaludvalgene i Københavns Kommune i begyndelsen af 2022. Processen er så småt gået i gang, og det forventes at en ny samling konstitueres i april 2022. I perioden herefter introduceres den nye samling til forskellige aspekter til det at være et kommunalt nedsat udvalg, og bydelsplansarbejdet påbegyndes. 

Formandsskabet og forretningsudvalget har peget på nogle områder, som der skal være fokus på den næste tid, samt hvilke konkrete projekter, der stadig er i gang. Arbejdet skal realiseret indenfor de ressourcer der er - økonomiske og tidsmæssige.

Løsning

Formandskabet og forretningsudvalget peger på følgende i resten af 2021 og denne samling:

Konkrete projekter i 2021:

OBV: Ungeworkshop (17. eller 24. november), møde om det grønne tema.  Valgmøde på Otto Busses Vej (28/10), Valgmøde om stofscenen (1. november) Julepakker medio-november-22. december) , tak for i år annonce (ultimo december), Borgerpanelundersøgelse om hvad der rør sig på Vesterbro, til kvalificering af bydelsplan og lokaludvalgets øvrige fokusområder (november-februar 2022).

Fokusområder i 2021-2022:

Havnebad (der er afsat penge til havnebadet), Enghave Plads (der er sat penge af til at undersøge mulighederne for belægningen i boldburet, der er dialog med SOF om at forbedre lommeparken, dialog med TMF om renhold, m.v., indspark til overførselssag og budgetforhandlinger, opfølgning på rapporten for Enghave Plads, Dybbølsbro (aktørmøde (Fisketorvet, Ikea, kaktustårne m.v. om trafik), Otto Busses Vej (hvad og hvordan skal lokaludvalget arbejde med området i 2022)

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget på nuværende tidspunkt.

Videre proces

Forretningsudvalget er ansvarlige for at prioritere indsatser og fokusområder i forhold til, hvad der er mest hensigtsmæssigt tidsmæssigt og ressourcemæssigt. Lokaludvalget vil løbende skulle træffe beslutninger om indsatser.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top