Mødedato: 27.10.2021, kl. 18:00
Mødested: Mødelokale dan, Lyrskovgade 4, 3. sal

Orientering om kommunalvalgsmøde vedr. Otto Busses Vej

Vesterbro Lokaludvalg orienteres om kommunalvalgsmøde vedr. Otto Busses Vej.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i august, at der skulle afvikles et borgermøde i regi af Otto Busses Vej, og midler til mødet skulle tages fra disponeringen til aktiviteter på Otto Busses Vej.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Kommunalvalgsarrangementet vedr. Otto Busses Vej til efterretning.

Problemstilling

Per Skovgaard og Thomas Egholm har stået for planlægningen af kommunalvalgsarrangementet torsdag den 28. oktober, som foregår hos AFUK, og hvor alle politiske partier, der sidder i Borgerrepræsentationen på nuværende tidspunkt er inviteret. Ved skrivningen af dagsordenspunktet var der bekræftet deltagelse fra Sofie Hæstrup Andersren og Line Barfoed. Nogle af de temaer, der skal drøftes, er boligpolitikken, og hvordan den politik indvirker på fritidslivet, de rekreative rum m.v. 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er i disponeringen til aktiviteter på Otto Busses Vej reserveret 10.000 kr. til kommunalvalgsmødet. 

Budget: 

Lokale/forplejning: 7.000 kr.

Ordstyrer: 2.500 kr.

Diverse: 500 kr. 

Midler til reklamation på Facebook tages fra lokaludvalgets disponering hertil.

Videre proces

Thomas Egholm og Per Skovgaard står for afviklingen af mødet.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top