Mødedato: 27.10.2021, kl. 18:00
Mødested: Mødelokale dan, Lyrskovgade 4, 3. sal

Orientering om valgmøde om stofscenen 1. november

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om formandens beslutning om at afholde endnu et møde i forbindelse med det kommende kommunevalg med stofscenen som tema.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i august, at der skulle afholdes et møde i forbindelse med det kommende kommunevalg med fokus på Otto Busses Vej. Se indstilling om dette i dagsordenspunkt 6.

Indstilling

Formanden forslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om, at formanden har besluttet, at der afholdes et møde i relation til det kommende kommunalvalg med fokus på stofscenen, og at der er afsat 4.500 kr. fra egne projekter til afviklingen, til efterretning.

Problemstilling

Thomas Warburg, der er lokaludvalgets repræsentant i samarbejdsforummet for stofscenen for indre Vesterbro, har fået henvendelser fra naborepræsentanterne i samarbejdsforummet, da de var frustreret over, at der med budget 2022 ikke var afsat flere midler, til at håndtere de udfordringer stofscenen giver, og det bekymrer både borgere, brugere og ansatte i og omkring stofscenen. Derfor var der ønske om, at der kom et møde i forbindelse med Kommunalvalget, hvor de politiske partier kunne høre de forskellige perspektiver og udfordringer, der er med stofscenen fra naboer, brugere, erhvervsdrivende m.fl. 

For at kunne gå i gang med planlægningen har formanden bevilget 4.500 kr. fra disponeringen til egne projekter til afviklingen af mødet, der arrangeres i samarbejde samarbejdsforummet og foregår 1. november op H17 fra 17-18.30.

Projektbeskrivelsen ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Der er afsat 4.500 kr. til projektet:

Lokaleleje: 4000, forplejning 500 kr.

Midler til boost på Facebook tages fra lokaludvalgets disponering til Facebook.

Videre proces

Thomas Warburg og samarbejdsforummet står for afviklingen af mødet.

 

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top