Beslutning om høringssvar vedr. den indlede høring i forbindelse med udarbejdelse af lokalplansforslaget Godsbaneterrænet med kommuneplantillæg
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Forretningsudvalget til at udarbejde et høringssvar vedr. den indledende høring i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplanforslaget Godsbaneterrænet inkl. kommuneplantillæg.
Problemstilling
Vesterbro Lokaludvalg har efter udsendelse af dagsordenen fået den indledende høring i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplanforslaget Godsbaneterrænet inkl. kommuneplantillæg i høring, med høringsfrist den 8. november.
Formålet med høringen er at sikre, at der tages højde for de rigtige forhold i den videre planlægning. Grundejere vil gerne ændre anvendelse af tekniske anlæg til boliger og serviceerhverv, samt udvikle området til et bæredygtigt byområde. Høringsmaterialet ligger som bilag.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg bemyndiger Forretningsudvalget til at udarbejde et høringssvar vedr. den indledende høring i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplanforslaget Godsbaneterrænet inkl. kommuneplantillæg.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Lokaludvalget.
Videre proces
Sekretariatet understøtter Forretningsudvalget at få indsendt høringssvaret rettidigt.