Mødedato: 27.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen 2022

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om midler fra Vesterbropuljen.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede fordeling og kriterier til fordeling af puljemidler på det ordinære møde i september 2021.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af puljeudvalgets drøftelser, at beslutte nedenstående vedr. Vesterbropuljen 2022:

  1. At give delvist tilsagn til projekt publikation ifm Mariaprojektet
  2. At give afslag til projekt SS NYSTART
  3. At give afslag til projekt Crossover PLAY ON PLAY
  4. At drøfte ansøgningen til projekt Rastapopoulos Festival på baggrund af den juridiske vejledning, som sekretariatet har indhentet, og at træffe beslutning om ansøgningen skal tildeles støtte eller ikke.
  5. At give tilsagn til projekt Vesterbro Rock Fest 2022
  6. At give afslag til projekt ”Den Største Horo Dans” 2022
  7. At give delvist tilsagn til projekt Godnathistorier til nabolaget
  8. At give afslag til projekt Breaking i Absalon
  9. At give afslag til projekt Copenhagen Jazz Festival på VESTERBRO
  10. At give delvist tilsagn til projekt COPENHAGEN OPERA FESTIVALS AKTIVITETER PÅ VESTERBRO
  11. At give delvist tilsagn til projekt Saxogadefest 2022
  12. At give afslag til projekt Copenhagen Street Festival 2022
  13. At give delvist tilsagn til projekt DynAfuk Circus Days
  14. At give afslag til projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12
  15. At give afslag til projekt The Epic Drag Show
  16. At give delvist tilsagn til projekt Alternative Fashion Week Ascension
  17. At give delvist tilsagn til projekt uFestival 2022

Problemstilling

På medlemmernes side ligger ansøgninger og supplerende oplysninger om ansøgningerne.

  1. Publikation ifm Mariaprojektet (ansøger om 30.000 kr.) er en publikation, der vil indeholde en række narrative og visuelle repræsentationer fra Vesterbros forskellige lokationer, herunder Mændenes Hjem, Stofindtagelsesrummet H17, Reden, Sundhedsrummet og Mariatjenesten, som er her de virkelige historier, der danner udgangspunkt for Mariaprojektet, opleves. Billederne i publikationen, er baseret på personlige historier, der fungerer som indgangsvinkel til udstillingens sociale tema. Publikationen vil tjene som et vidnesbyrd tilegnet alle bidragsyderne, og vil i udstillingsperioden blive omdelt gratis i og omkring Mariakirken. Der trykkes et oplag på 500 publikationer.

     

  2. SS NYSTART (ansøger om 50.000 kr.) er et genstarts-event af Street Societys aktiviteter på Vesterbro, efter de har oplevet et frafald af medlemmer under Corona-pandemien. Street Society er et foreningstilbud om ugentlig træning og en ramme for sunde og positive fællesskaber for børn og unge, der af forskellige årsager ikke af en del af det etablerede foreningsliv. Under selve genstarts-eventet planlægges en dag med gratis fodboldtræning, afsluttende turnering og award ceremoni. Aktiviteten er gratis og åben for alle, men målgruppen er primært børn og unge fra 10-18års alderen. Det forventes, at der efterfølgende kommer minimum 50 besøgende ugentligt.

     

  3. Crossover PLAY ON PLAY (ansøger om 41.500 kr.) er et initiativ, der tilbyder gratis basketball træning til udsatte børn & unge som mangler kontakt til det etablerede foreningsliv. Crossover har under Corona-pandemien oplevet en nedgang i medlemmer, og vil derfor sætte ekstra fokus på at få genskabt kontakten til målgruppen og dermed igen få medlemmerne engageret i sunde og positive fællesskaber. Crossover tilbyder ugentlig træning, stævner og finaleturnering med præmier. Målgruppen er unge mellem 10-20 år og målet er min. 300 besøgende årligt samt rekruttering af nye medlemmer.

     

  4. Rastapopoulos Festival (ansøger om 30.000 kr.) er en endagsfestival med musik og foredrag, der afvikles omkring området Sønder Boulevard fra nummer 45-54. Festivalen vil bestå af fem koncerter og fire foredrag, samt diverse drikke- og madboder. Festivalen vil gøre en ekstra indsats for at skabe et trygt rum for alle og ønsker at give ekstra plads til mennesker i udsatte positioner. Det forventes, at størstedelen af gæsterne er i aldersgruppen 25-36 år og ligeligt fordelt mellem køn. Festivalen er entréfri og vi har et estimat på omkring 6.000 gæster.

     

  5. Vesterbro Rock Fest 2022 (ansøger om 20.000 kr.) er en to-dages festival på Vesterbro, der præsenterer en række nye og unge rockbands fra den danske og engelske undergrund. Festivalen er et led i samarbejdet mellem danske Vesterbro Rock Radio og engelske End Time pr. Genremæssigt vil der være koncerter med rock n’ roll, punk rock, alternativ rock, stadion rock, noise etc. Festivalen afholdes i år d. 25+26 August på Lille VEGA, der kan rumme 500 publikum. Festivalen er åben for alle, men henvender sig mest til fans af rockmusik. En to-dages billetter vil koste 270,- kr. og én-dags billetter vil koste 175,- kr.

     

  6. ”Den Største Horo Dans” 2022 (ansøger om 29.000 kr.) er en fest, hvor alle gæster kan opleve traditionelle bulgarske danse, levende folkemusik og traditionelle bulgarske- og balkan folkedragter. ”Den Største Horo Dans” sigter mod at præsentere den bulgarske kultur til danskere på en aktiv og sjov måde. Ansøger vil arrangere en traditionel bulgarsk kædedans (horo), hvor alle kan være med. Arrangementet vil vare 3 timer i Enghave Parken, hvor en gruppe spiller live musik for at akkompagnerer dansen. Det forventes at omkring 600 gæster fra forskellige dansegrupper i Europa vil deltage, dertil inviteres Vesterbroerne til enten at kigge på eller deltage. Det er gratis at deltage.

     

  7. Godnathistorier til nabolaget (ansøger om 30.000 kr.) er udendørs teater opført på parkeringspladsen ved Teatret ved Sorte Hest. Otte aftener i juni opstilles op til 50 stole til publikum udendørs på parkeringspladsens areal, hvor forestillingen går i gang når tusmørket falder på. Der er fri entré, og undervejs bliver publikum budt på kaffe, te og lidt sødt. Der udlånes tæpper og paraplyer i tilfælde af regn. Det forventes af i alt 480 publikummer vil opleve en af de 8 forestillinger.

     

  8. Breaking i Absalon (ansøger om 50.000 kr.) er et breaking-arrangement, der skal præsentere Vesterbros borger for breaking. Dagen indeholder en børne-/familiedel, hvor lokalmiljøets børn kan prøve kræfter med breaking sammen med andre børn og unge, der allerede dyrker break. Og en aftendel, der byder på en voksenbattle, hvor nogle af verdens bedste breakere vil konkurrere. Publikum inviteres med som en vigtig del af at give den rette atmosfære til konkurrencerne. Vi forventer at ca. 850-1.000 vil besøge arrangementet i løbet af dagen. Både entre og at deltage er gratis.

     

  9. Copenhagen Jazz Festival på VESTERBRO (ansøger om 318.625 kr.) er et forsøg på at få sommerens Jazzfestival til Vesterbro. Efter gode erfaringer med Vinterjazz ønsker ansøger at etablere en scene på Enghave Plads, hvorfra der spilles to jazzkoncerter hver dag i perioden d. 24. juni – 10. juli. Der opstilles ca. 100 strandstole og 5 borde-bænke sæt. Koncerten om eftermiddagen arrangeres og finansieres af MUVE og aftenkoncerten med danske og internationale hovednavne arrangeres af ansøger. Koncerterne vil være åben for alle, og der vil være fri entré til alle koncerter.

     

  10. COPENHAGEN OPERA FESTIVALS AKTIVITETER PÅ VESTERBRO (ansøger om 65.000 kr.) er tre nye operaværker på opført på Vesterbro som en del af Copenhagen Opera Festival. Forestillingerne ’Alan Turing’, ’Sweeth Tooth’ og ’Die a happy Man’. Dertil kører det mobile koncertformat ‘Partybussen’, der afspiller opera-hits ud af højtalerne og med et hold af unge operasangere laver korte optrædener på udvalgte torve og pladser, også på Vesterbro. Copenhagen Opera Festival ønsker at tage operaen ud af de gængse institutioner og gøre den nærværende og tilgængelig for byens borgere. Arrangementet forsøger at ramme en bred målgruppe, men der fokuseres dog på de førstegangsbesøgende til opera. Alle events er åbne for alle. Bortset fra Opera-Partybussen, kræves der er entré.

     

  11. Saxogadefest 2022 (ansøger om 74.900 kr.) en mangfoldig sommerfest i Saxogade, der bl.a. har til formål at styrke fællesskaberne på Vesterbro på tværs af sociale, alder og etniske markører. I løbet af dagen vil der være musik, sang, cirkusskole og forskellige boder og workshops. Vi forventer mellem 5000-7000 deltagere. Sidegadefesten er åben for alle og det er gratis.

     

  12. Copenhagen Street Festival 2022 (ansøger om 30.000 kr.) er en dag i Game, hvor børn og unge inviteres til at stifte bekendtskab med aktiviteter som bl.a. dans, løbehjul, Musik, E-sport og Kampsport. På dagen vil foreninger præsentere sig selv for deltagerne, og der vil være mulighed for at prøve disciplinerne af. Festivalen er gratis og for alle. Programmet vil have aktiviteter hovedsageligt for børn og unge i løbet af dagen, men også for voksne senere på aftenen. Det forventes at ca. 1500 personer vil deltage.

     

  13. DynAfuk Circus Days (ansøger om 40.000 kr.) er en fire-dags præsentation af nycirkus i forbindelse med CPH Stage i København. Med fire forskellige forestillinger præsenteres Vesterbro og Bavnehøj for forskellige former for nycirkus i forskellige kategorier. Der vil være indhold for scenekunst-feinschmeckere, en eftermiddag for familier og beboere og to aftener for de lokale, unge og nysgerrige. Herunder DynAfuk Circus Stage: visning af en større forestilling, DynAfuk Circus Streets: visning af 4 gadeforestillinger, DynAfuk Circus Shorts: et indendørs aftenprogram i forlængelse af gadearrangementet og DynAfuk Circus Cabaret, der samler en række af de forudgående dages kunstneriske kræfter i en fælles optræden. I ansøgning søges der om støtte til de to sidst nævnte forestillinger, hvor den første er gratis og den sidste kræver entre.

     

  14. Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12 (ansøger om 18.000 kr.) er re-etablering af blomstrende gadebed i Valdemarsgade. Lokaludvalget gav sidste år støtte til etablering af de samme gadebede, men det viste sig, at p.g.a. hunde som bruger bedet som lufte og rasteplads, døde mange af planterne. Denne gang planlægges derfor at etablere et lavt hegn for at beskytte mod hunde og erstatte de blomster som er gået til. Jord i bedene og udplantning af planter vil ske sammen med lokal børnehave og lokale skolebørn.

     

  15. The Epic Drag Show (ansøger om 45.000 kr.) er et drag- og queer performance show, der afholdes på Pumpehuset. Projektet omfatter tre shows. Showene bliver en potpourri af forskellige performances og queer sceniske udtryk. Musik, dans, nycirkus og skuespil kombineres med en hyldest til mangfoldighed, forskellighed og fællesskab. Projektet har til formål at skabe et trykt rum for både queer performere og deltagerne i eventet. Samlet estimeres det, at der over de tre arrangementer vil være 1200 deltagere. Der kræves entre, men billetter vil også blive fordelt til særligt udsatte inden for målgruppen. En billet koster 190. kr.

     

  16. Alternative Fashion Week Ascension (ansøger om 52.000 kr.) er en mode-festival, der arbejder for en bæredygtig mode-revolution som modreaktion på den etablerede modeverden med overforbrug og store klimabelastning. Selve modeshowet vil bærer præg af teater, musik og scenografi. Dertil vil der være et bæredygtigt designmarked, hvor gæsterne bliver præsenteret for et alternativ til fast-fashion industrien, samt paneldebatter og workshops. Målgruppe er primært unge modeinteresserede mennesker, men der vil også være workshops for børnefamilier. Det forventes at ca. 800 personer vil besøge arrangementet og entre er gratis.
  17. uFestival 2022 (ansøger om 40.000 kr.) er tre dages musik og kunst for unge og arrangeret af unge. uFestivals hovedscene vil være placeret inde i uKirke. Ude på Litauens Plads skabes en lounge med sofaer, bar og sol som kan fange Vesterbros borgeres nysgerrighed og lede dem ind til hovedscenen. Over festivalens tre dage afholdes i alt ni koncerter med undergrunds og up-coming bands, med særligt fokus på kunstnere fra Vesterbro. uFestival har gratis indgang og har fokus på de 18 - 30 årige, men alle er velkomne. Det forventes af ca. 2000 gæster vil deltage i 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer herefter beslutning om bevilling af midler fra Vesterbropuljen.

  1. At give delvist tilsagn til projekt publikation ifm Mariaprojektet på 15.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Støtten er betinget af, at publikationerne omdeles bredt og gratis.
  2. At give afslag til projekt SS NYSTART. Afslaget begrundes med prioritering af midler. Afslaget suppleres med en opfordring til ansøger om at kigge på andre støtte muligheder. F.eks udviklingspuljen til børn og unge.
  3. At give afslag til projekt Crossover PLAY ON PLAY. Afslaget begrundes med prioritering af midler. Afslaget suppleres med en opfordring til ansøger om at kigge på andre støtte muligheder. F.eks udviklingspuljen til børn og unge.
  4. At drøfte ansøgningen til projekt Rastapopoulos Festival på baggrund af den juridiske vejledning, som sekretariatet har indhentet, og at træffe beslutning om ansøgningen skal tildeles støtte eller ikke.
  5. At give tilsagn til projekt Vesterbro Rock Fest 2022 på 20.000 kr.
  6. At give afslag til projekt ”Den Største Horo Dans” 2022. Begrundelsen for afslaget er prioritering af midler og manglende medfinansiering.
  7. At give delvist tilsagn til projekt Godnathistorier til nabolaget på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  8. At give afslag til projekt Breaking i Absalon. Begrundelsen for afslaget er prioritering af midler og manglende medfinansiering.
  9. At give afslag til projekt Copenhagen Jazz Festival på VESTERBRO. Afslaget begrundes ud fra det foreligge grundlag, hvor det fremgår at lokaludvalget er eneste bidragsyder ud over egenfinansiering.
  10. At give delvist tilsagn til projekt COPENHAGEN OPERA FESTIVALS AKTIVITETER PÅ VESTERBRO på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  11. At give delvist tilsagn til projekt Saxogadefest 2022 på 25.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  12. At give afslag til projekt Copenhagen Street Festival 2022. Begrundelsen for afslaget er prioritering af midler. Afslaget suppleres med følgende kommentar: Vi hæfter os ved, at der er andre gode partere ind over projektet og ønsker jer held og lykke.
  13. At give delvist tilsagn til projekt DynAfuk Circus Days på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler. Støtten er øremærket budgetpunkt nr 3.
  14. At give afslag til projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12. Berundelsen for afslaget er prioritering af midler. Afslaget suppleres med følgende kommentar: Vi har tidligere støttet sammen projekt som opstarts-støtte og prioriterer derfor at give støtte til nye initiativer i bydelen.
  15. At give afslag til projekt The Epic Drag Show. Begrundelsen for afslaget er, at projektet ligger uden for Vesterbro Lokaludvalgs ressortområde.
  16. At give delvist tilsagn til projekt Alternative Fashion Week Ascension på 10.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  17. At give delvist tilsagn til projekt uFestival 2022 på 20.000 kr. Begrundelsen for den reducerede støtte er prioritering af midler.

Økonomi

Der søges samlet om 964.025,00 kr. Følges puljegruppens indstilling, bevilges 150.00,00 kr. I denne udregning er der endnu ikke truffet beslutning om evt. støtte til Rastapopoulos Festival.

Videre proces

Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.

Beslutning

Lise Rasmussen og Rasmus Koberg erklærede sig inhabile i behandlingen af ansøgning nr. 1. Maria Pagel erklærede sig inhabil i behandlingen af ansøgning nr. 11. Vesterbro Lokaludvalg besluttede:

  1. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 15.000 kr. til projekt publikation i forbindelse med Mariaprojektet med begrundelse om prioritering af midler. Støtten er betinget af, at publikationerne omdeles bredt og gratis.
  2. At følge indstillingen og give afslag til projekt SS NYSTART med begrundelse om prioritering af puljemidler. Afslaget suppleres med en opfordring til ansøger om at kigge på andre støtte muligheder. Eksempelvis udviklingspuljen til børn og unge.
  3. At følge indstillingen og give afslag til projekt Crossover PLAY ON PLAY med begrundelse om prioritering af puljemidler. Afslaget suppleres med en opfordring til ansøger om at kigge på andre støtte muligheder. Eksempelvis udviklingspuljen til børn og unge.
  1. At følge indstillingen og drøfte ansøgningen til projekt Rastapopoulos Festival på baggrund af den juridiske vejledning, som sekretariatet har indhentet, og at træffe beslutning om ansøgningen skal tildeles støtte eller ikke. Herefter besluttede Lokaludvalget af støtte projektet med delvis støtte på15.000 kr. med begrundelse om Lokaludvalgets begrænsede midler.
  2. At følge indstillingen og give fuldt tilsagn på 20.000 kr. til projekt Vesterbro Rock Fest 2022.
  3. At følge indstillingen og give afslag til projekt ”Den Største Horo Dans” 2022 med begrundelse om prioritering af midler og manglende medfinansiering.
  4. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt Godnathistorier til nabolaget. Begrundelse for den reducerede støtte er prioritering af midler.
  5. At følge indstillingen og give afslag til projekt Breaking i Absalon med begrundelse om prioritering af midler og manglende medfinansiering.
  6. At følge indstillingen og give afslag til projekt Copenhagen Jazz Festival på VESTERBRO. Afslaget begrundes ud fra det foreliggende grundlag, hvor det fremgår at Lokaludvalget er eneste bidragsyder ud over egenfinansiering.
  7. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt COPENHAGEN OPERA FESTIVALS AKTIVITETER PÅ VESTERBRO med begrundelse om prioritering af midler.
  8. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 25.000 kr. til projekt Saxogadefest 2022 med begrundelse om at den reducerede støtte skyldes prioritering af Lokaludvalgets midler.
  9. At følge indstillingen og give afslag til projekt Copenhagen Street Festival 2022 med begrundelse om prioritering af midler. Støtten er øremærket punkt tre i budgettet.
  10. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt DynAfuk Circus Days med begrundelse om at den reducerede støtte skyldes prioritering af Lokaludvalgets midler.
  11. At følge indstillingen og give afslag til projekt Etablering af gadebede i Valdemarsgade 10-12 med begrundelse om prioritering af midler og i at Lokaludvalget tidligere har støttet samme projekt som opstarts-støtte, og at Lokaludvalget prioriterer at give støtte til nye initiativer i bydelen.
  12. At følge indstillingen og give afslag til projekt The Epic Drag Show med begrundelse om at projektet ligger udenfor Vesterbro Lokaludvalgs ressortområde.
  13. At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 10.000 kr. til projekt Alternative Fashion Week Ascension med begrundelse om at den reducerede støtte er prioritering af puljemidler. Der blev stillet ændringsforslag om afslag. Der blev stemt om det indstillede forslag om delvist tilsagn på 10.000 kr. med stemmefordelingen 18 for, 2 imod. 2 undlod at stemme.
  14.  At følge indstillingen og give delvist tilsagn på 20.000 kr. til projekt uFestival 2022 med begrundelse om at den reducerede støtte skyldes prioritering af puljemidler.








Til top