Meddelelser
Meddelelser på mødet
Invitation til inspirationskursus om borgerdialog
Lokaludvalgsmedlemmer inviteres til et inspirationskursus i og om borgerdialog og inddragelse. Lokaludvalgsmedlemmerne vil blive præsenteret for en række forskellige metoder og få mulighed for at udveksle erfaringer og ideer til at skabe dialog med københavnerne og offentlig debat om de sager, der har betydning for jeres bydel.
Kurset er for alle interesserede lokaludvalgsmedlemmer i de 12 bydele og finder sted i Festsalen på Københavns Rådhus. Det indledes af Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen og derefter vil det være medarbejderne på tværs af lokaludvalgssekretariaterne, som faciliterer kurset. Der er sørget for en let forplejning og det endelig program for kurset følger.
Tid og sted: 31.maj, Festsalen på Københavns Rådhus, kl. 17-20.
Tilmelding: Senest torsdag den 19. maj til f07x@kk.dk
Bemærk at kurset er ét af flere tværgående kursustilbud, som vi i sekretariaterne mener giver en solid og inspirerende indføring i lokaludvalgsarbejdet.
Byens sjæl - kampagne
Den 5. maj - 23. juni 2022 løber kampagnen Byens sjæl af stablen, hvor alle københavnere og Lokaludvalg inviteres til at nominere bygninger, der spiller en særlig betydning for byens sjæl. Det hele finder sted på hjemmesiden www.byenssjael.kk.dk (ikke online endnu). Et dommerpanel vil efter nomineringsperioden udvælge 5-10 bygninger i hver bydel, der forelægges til politisk behandling med henblik på udpegning som bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen. Kampagnen har til formål at kortlægge byens oversete bygningsarv med københavnernes hjælp. Fokus er derfor på skjulte perler som eksempelvis Bistro Trekanten på Prags Boulevard, fremfor ikoniske bygninger som eksempelvis Amalienborg. Der vil være et punkt på Lokaludvalgets møde i maj, hvor Lokaludvalget kan beslutte at nominere en eller flere skjulte perler.
Hofors anlægsarbejde på Gasværksvej
Sekantpælemaskinen er nu blevet flyttet til byggepladsen ved Gl. Kongevej nr. 60. Desværre er det ikke slut med Særlig Støjende Arbejder på Halmtorvet i denne omgang. I uge 17 ankommer en anden, noget mindre boremaskine, på pladsen for at bore 15 stk. jordankre som skal holde det kommende bygværk ned i jorden, når der komme grundvandstryk på konstruktionen. Selv om maskinen er meget mindre, larmer den desværre meget, oplyses det. Hofor forventer at kunne bore 2 ankre om dagen, så maskinen skulle gerne være færdig efter 2 uger. Derefter burde det være slut, i en periode, med Særlig Støjende Arbejder. Man kan læse mere om projektet på Kalvebod Brygge Skybrudstunnel - HOFOR
Lights on Vesterbro
Lørdag d. 7. maj kl. 11.00 ved Vesterbro Kulturhus deles flyers ud om Lights on Vesterbro
Aktivitetsdag på Godsbaneterrænet
HUSK aktivitetsdag d. 22. maj kl. 11-17 på Godsbaneterrænet! Her fremvises håndværksaktiviteter m.v., der er i området nu, og som måske ønskes bevares i fremtiden.
Invitation til deltagelse i OBs indsættelsesceremoni 29. april kl. 15-17
Beslutning
-