Skolestruktur for skolen på Godsbaneterrænet
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Forvaltningen har med direkte relevans for Vesterbros skolebørn identificeret behov for to nye skoler - én i Bådehavnsgadekvarteret og én på Godsbaneterrænet. For at skolerne kan stå færdige til tiden, er det hensigten at søge om planlægningsbevillinger i Overførselssagen 2022/2023. Inden der søges om planlægningsbevillinger, skal der være truffet beslutning om skolestrukturen. Det er BUU, der i første omgang tager stilling til strukturen, og Borgerrepræsentationen vedtager strukturen endeligt i forbindelse med, at der bevilges planlægningsmidler.
Der udarbejdes skolestrukturforslag, hvor blandt andet Bavnehøj Skole indgår i det videre arbejde om skolestrukturløsninger for skolen på Godsbaneterrænet.
BUU sender forvaltningens forslag til skolestrukturløsninger i høring inden endelig beslutning primo 2023.
Der er forskellige typer af skolestrukturer, som udvalget kan beslutte:
- Selvstændig skole med 0.-9. klasse
- Flerskolesamarbejde med selvstændig(e) basisskole(r) med hvert sit distrikt og selvstændig udskolingsskole.
- Skole bestående af basisafdeling(er) og udskolingsafdeling med et fælles distrikt.
- Skole med flere afdelinger med 0.-9. klasse med et fælles distrikt.
Disse drøftes igen ved åbent borgermøde d. 21. november, som forvaltningen afholder i samarbejde med Vesterbro Lokaludvalg, Kgs. Enghave Lokaludvalg og foreningen Brug Folkeskolen.
Oplæg fra dialogmøder samt forældreundersøgelse ligger i bilag
Se evt. mødereferat fra BUUs møde d. 22. juni 2022 Skolestruktur for nye skoler på Godsbaneterrænet og i Bådehavnsgadekvarteret | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
-
Videre proces
Vesterbro Lokaludvalg behandler høringsmateriale når høring sendes ud.
Beslutning
Vesterbro Lokaludvalg drøftede punktet og tog orienteringen til efterretning.