Mødedato: 26.10.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 6, 1758 København V

Drøftelse: Engagement og motivation hos Lokaludvalgsmedlemmer

Medlem af Lokaludvalget, Malene Mørkbak Bruun, har foreslået, at Lokaludvalget drøfter engagement og motivation omkring lokaludvalgsarbejdet

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

1. at drøfte engagement og motivation for at deltage i lokaludvalgsarbejdet

Problemstilling

Det siddende lokaludvalg har efterhånden været valgt og samlet i lidt over 2½ år, og der er knap 1½ år tilbage af valgperioden. Ved de sidste fem lokaludvalgsmøder har der været ca 8-10 afbud til møderne. Både tidspunktet i valgperioden og afbuddene til møderne giver anledning til at Lokaludvalget drøfter, om det er de rigtige ting, udvalget bruger sin tid på, og om der er elementer af arbejdsformen, der skal ændres eller nye ting, der skal afprøves frem mod nyvalg primo 2018.

Løsning

Det foreslås, at Lokaludvalget tager en bred drøftelse af lokaludvalgsarbejdet, og at medlemmerne allerede inden mødet den 26. oktober 2016 har gjort sig overvejelser over, hvad det er, der motiverer dem i Lokaludvalgsarbejdet, samt om der er sager eller spørgsmål, som det er vigtigt at Lokaludvalget når at beskæftige sig med i indeværende valgperiode

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg

Videre proces

Punktet kan eventuelt tages op igen på et efterfølgende lokaludvalgsmøde, hvis der er brug for det.

 

Til top