Meddelelser
· Thomas Warburg deltog i budgetorientering fra overborgmesteren til lokaludvalgsformændene d. 26. sept. 2016
De overordnede politiske prioriteringer i budgettet blev fremlagt og kredsen diskuterede desuden kapacitetsbehov for skoler, plejeboliger og idrætsanlæg. Desuden var der en kort orientering om hashsalg i byen efter ’lukningen’ Pusherstreet. Vesterbro har endnu ikke synligt optrapning af hashsalg og bandeaktiviteter i bydelen.
· Thomas Warburg repræsenterede lokaludvalget til Gadejuristens fødselsdag 30. sept. 2016.
Han havde gode snakke med både Gadejuristens medarbejdere og personer fra Brugernes Akademi om stofscenen, legalisering og større sikkerhed til stofbrugere (fx med en maskine, der kan måle renhed og indhold af en given portion stof/pille)
· Thomas Warburg deltog i fernisering af byrumsprojekter fra elever fra SOPU d. 3. okt. 2016
· Thomas Warburg deltog i lokaludvalgsformændenes forum LUFT d. 4. okt. 2016
Formændene forbereder møde med gruppeformændene fra rådhuset til diskussion om lokaludvalgenes rolle. Der var også forberedelse af møde med BUF om prognoser for skoleområdet.
· Leder af lokalpolitiet Thomas Ahlburg deltog i Lokaludvalgets social- og sundhedsudvalgs møde d. 11. okt. 2016
Han gav en status på stofscenen, hashsalg og banderelaterede aktiviteter. Endnu en gang har politiets samarbejde med SSP og Settlementets udgående medarbejdere og gadeklubber gjort, at politiet har godt overblik over bydelens unge. Der er dog et enkelt fokuspunkt i Alsgadekvarteret med unges ophold på gaden, som skaber utryghed og støj om aftenen.