Mødedato: 26.08.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Høring: Bynatur i København

Se alle bilag
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg 
1. at drøfte indholdet i Bynatur i København.
2. at drøfte forslaget til høringssvar.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en høring vedr. strategien Bynatur i København 2015-2025.

I takt med at Københavns befolkningstal vokser, er det ønsket at København stadig skal være en grøn by med et stort udbud af parker og naturområder, gadetræer, grønne gårdhaver og rige naturoplevelser for Københavnerne.
Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en strategi for Bynatur i København.

Med strategien ønsker forvaltningen, at skabe de bedste rammer for, at København bliver en endnu grønnere by – også selv om byen bliver tættere og vi bliver flere københavnere. 

Strategien er bygget op om fire temaer: 

  • Bynatur i kommunale grønne områder
  • Bynatur i byudviklingen
  • Bynatur på kommunale arealer
  • Bynatur på ikke-kommunale arealer

Hvert tema indeholder et politisk pejlemærke, to mål og en række konkrete handlingsorienterede indsatser som Københavns Kommune skal igangsætte frem mod år 2025. 

Strategien kan findes her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/strategi-bynatur-i-k-benhavn 


Bynatur i København er i høring indtil d. 28. august 2015 og har været behandlet i Lokaludvalgets TMU.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg 
1. drøfter indholdet i Bynatur i København.
2. drøfter forslaget til høringssvar.

Beslutning

Udkast til høringssvar var rundsendt pr. mail inden mødet, og blev omdelt på mødet.

Lokaludvalget drøftede sagen, og godkendte høringssvaret med følgende tilføjelse:

Vesterbro Lokaludvalg mener, at det er vigtigt, at man i arbejdet med at skabe flere kvadratmeter med bynatur opererer på solidt og gennemsigtigt datagrundlag. Derfor ønsker Lokaludvalget, at det bliver tilgængeligt, hvor mange kvadratmeter af hvilken slags bynatur, der findes indenfor de forskellige lokaludvalgsområder, og hvordan disse tal ændrer sig. Herved må der skelnes mellem blå og grøn bynatur og mellem privatejet, offentligt ejet, offentligt tilgængeligt mv.


Til top