Mødedato: 26.08.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5

Nyt fra følgegruppen Halmtorvet 17 og forslag til borgermøde

Lokaludvalget orienteres om nyt fra følgegruppen for Halmtorvet 17.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget har drøftet Halmtorvet 17, nedsættelse af og udpegning af lokaludvalgsmedlem til følgegruppen på udvalgets møder hhv. 21. januar og 18. marts 2015.

Lokaludvalget traf i januar beslutning om at indstille forslag til Københavns Kommunes Social og Sundhedsudvalg om sammensætning af følgegruppen for Halmtorvet 17.

Lokaludvalget traf i marts måned beslutning om at udpege Thomas Egholm som udvalgets repræsentant til følgegruppen, Thomas er udpeget med instruktionsbeføjelse fra lokaludvalget.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår lokaludvalget;

  1. at orienteringen om sidste nyt fra følgegruppen og lokaludvalgets Social- og Sundhedsudvalg v. Thomas Egholm tages til efterretning.

 

Problemstilling

Thomas Egholm orienterer fra seneste følgegruppemøde.

Socialforvaltningen har kontaktet lokaludvalget for at spørge om man ønsker at udpege en ny repræsentant for Gasværksvejens Skole, da den tidligere repræsentant nu også sidder i følgegruppen for Kødbyen. Lokaludvalget har tidligere ved sammensætning af følgegruppen ikke konkret udpeget personer til de forskellige områder, men udelukkende udpeget de relevante områder. Sekretariatet har, efter aftale med Thomas Egholm,  på den baggrund meddelt Socialforvaltningen at det er Gasværksvejens Skoles Skolebestyrelses opgave at udpege et nyt medlem til følgegruppen.

Social & Sundhedsudvalget inviterer en Socialforvaltningen til at deltage i udvalgets næste møde, med henblik på en drøftelse af et kommende borger/ infomøde om Halmtorvet 17, hvor der bl.a. formelt set skal udpeges tre repræsentanter for boligforeningerne på Indre Vesterbro.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Beslutning

Thomas Egholm orienterede på mødet, der er afholdt et møde i styregruppen, hvor Thomas Warburg deltog i stedet.

Lokaludvalget traf beslutning om at der skal indkaldes til et møde, hvor der skal vælges medlemmer til styregruppen, både for boligforeningerne og et ny beboerrepræsentant, da det nye medlem Gasværksvejens Skole har udpeget allerede var valgt som beboerrepræsentant.

Lokaludvalgets Social og Sundhedsudvalg har inviteret en repræsentant fra SOF til at deltage på udvalgets næste møde.
Til top