Mødedato: 26.08.2015, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5
Intern høring vedr. startredegørelse for Sundevedsgadekarreen
Se alle bilag
Til top
Lokaludvalget skal drøfte høringsmaterialet i forbindelse med intern høring om startredegørelsen for Sundevedsgadekarreen og træffe beslutning om at afgive et høringssvar.
Tidligere beslutninger
Et tidligere lokalplansforslag for området, som det daværende lokaludvalg var i mod, blev forkastet af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 17. juni 2009.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår lokaludvalget,
- at startredegørelsen for Sundevedsgadekarreen drøftes
- at FU/TMU bemyndiges til at udarbejde og indsende et høringssvar inden høringsfristen den 9. september.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet en ny startredegørelse med henblik på udarbejdelse af et lokalplanforslag for Sundevedsgadekarren.
Lokalplanforslaget skal muliggøre opførelse af en randbebyggelse med ca. 83 familieboliger indpasset i den eksisterende karré på Enghavevej og Sundevedsgade. I en del af stueetagen bliver der serviceerhverv. På en del af Enghavevej vil planen muliggøre et udvidet vejudlæg, der muliggør en cykelsti på en strækning, hvor der i dag kun er plads til en cykelbane.
Lokalplanen vil omfatte hele Sundevedsgadekarreen, hvor der udover det beskrevne projekt er mulighed for enkelte huludfyldninger.
Høringsbrev og startredegørelse for Sundevedsgadekarreen er vedlagt som bilag.

Løsning
Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og tilkendegiver deres synspunkter.
Lokaludvalget beslutter, at der skal afgives et høringssvar. Da høringsfristen er før lokaludvalgets ordinære møde i september, bemyndiges FU og/eller TMU til at skrive og indsende et høringssvar på vegne af lokaludvalget inden høringsfristen. Høringssvaret tager udgangspunkt i de på mødet fremkomne synspunkter.

Økonomi
Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.
Videre proces
Der indsendes høringssvar senest den 9. september.
Beslutning
Lokaludvalgets TMU holder først møde 3. september, og har til det møde inviteret både 70 beboere fra området pr. mail, og en repræsentant fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Indstillingen blev drøftet, og lokaludvalget havde følgende bemærkninger:
Lokaludvalget er umiddelbart bekymret over både projektets trafikale karakter, projektets betydning for bydelens kulturhistoriske bymiljø og projektets betydning for bygningssammensætningen og derfor - på sigt- beboersammensætningen af bydelen. Lokaludvalget bemærker desuden at projektet kun kan realiseres uden forudsætning af en godkendelse af Kommuneplan 2015.
TMU blev bemyndiget til at udarbejde og indsende et høringssvar inden høringsfristen den 9. september.