Mødedato: 26.04.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Besøg af Teknik- og Miljøforvaltningen/ Byens Udvikling og Metroselskabet

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg får besøg af Metroselskabet og Teknik- og Miljøforvaltningen, der vil fortælle om status, proces og tidsplan for forpladserne ved metrostationerne på Vesterbro.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at drøfte status, tids- og procesplan vedr. forpladserne for metrostationerne på Stampesgade og Enghave Plads, samt Sønder Boulevard med Metroselskabet og Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

Arbejdet med udvidelsen af Københavns metro med Cityringen er gået ind i den afsluttende fase. På Vesterbro er de grønne hegn flere steder blevet erstattet af trådhegn og arbejdet over jorden er indledt. Teknik- og Miljøforvaltningens enhed Byens Udvikling og Metroselskabet fortæller på mødet om status, tid- og procesplan for de tre lokale stationer på Vesterbro, samt berører proces- og tidsplan for den nye udbygning af metroen til Sydhavnen, hvor der også bliver stationer på Vesterbro.

Løsning

Lokaludvalget drøfter informationen fra Metroselskabet og Teknik- og Miljøforvaltningen og tager det til efterretning.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med dagsordenspunktet.

Videre proces

-

Beslutning

Indstillingen blev drøftet.
Til top