Meddelelser
Postgrunden
Det forventes, at der snart kommer en lokalplan for postgrunden i høring. Lokaludvalget vil drøfte sagen nærmere på et ordinære møde i maj, men eventuelt skal der i samarbejde med Indre By Lokaludvalg, Teknik- og Miljøforvaltningen m.fl. laves et borgermøde i begyndelsen af juni.
Ny arkitekturpolitik
Københavns Kommune skal have ny arkitekturpolitik. Forslaget kan læses her:
Det forventes at politikken behandles i Økonomiudvalget den 9. maj og i Borgerrepræsentationen 18. maj.
Høringssvar vedr. Åben høring om regelforenklinger for erhvervslivet i Københavns Kommune
Formanden blev bemyndiget til at udarbejde et høringssvar på lokaludvalgets forrige møde. Høringssvaret kan læses her: http://www.blivhoert.kk.dk/svar/14977
Vej- og pladsnavne på Carlsberg
Pr. 1. maj træder der nye vej- og pladsnavne i kræft på Carlsberg. Se bilag.
Pissoiret i Saxoparken
Forretningsudvalget har spurgt ind til, hvad der er sket med pissoiret i Saxoparken, hvortil Teknik- og Miljøforvaltningen har svaret:
Pissoiret er nedtaget, da vi opsætter et handicapvenligt toilet i stedet for. Toilettet bliver opsat i slutningen af april 2017 og er klar til brug i begyndelsen af maj 2017.
Madmarked på Litauens Plads og vedligehold af græsset på Litauens Plads
Forretningsudvalget har henvendt sig til områdefornyelsen vedr. etablering af et madmarked på Litauens Plads, samt at græsset på pladsen trænger til vedligehold.
Forretningsudvalgets henvendelse samt områdefornyelsens svar ligger som bilag.
Nyt fra formanden
- Thomas Warburg deltog i netværksmøde for sociale aktører på Vesterbro d. 27. april.
Mødet var præsentation af H17. - Thomas Warburg deltog i indvielse af projekt Grøn Mobilitet i Krusågade d. 1. april
- Thomas Warburg deltog i LUFT (lokaludvalgsformandstræf) d. 3. april.
Emnerne var bl.a. restaurations- og nattelivsplan, Distortion og serviceeftersyn på lokaludvalg. - Thomas Warburg deltog i Mødeforum d. 19. april.
Emnerne var denne gang bl.a. procedurerne for naboorientering og serviceeftersyn af lokaludvalg - Foreningen PROJEKT STJERNE RADIO har anmodet om tale d. 4. maj fra lokaludvalgets formand i forbindelse med 4.maj-fakkeltogets ophold ved museet. Foreningen ønsker, at vi betoner betydningen af Vesterbros eneste museum.
Beslutning
Meddelelser fremkommet mundtligt
Thomas Egholm orienterede om bynet 2019, som bl.a. betyder at bus og natbus til Hvidovre Hospital bevares.
Sekretariatet følger op på, hvorfor de fleste medlemmer ikke har fået omdelt dagsordnen.