Mødedato: 26.04.2017, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovgade 4, 2. sal, 1758 København V

Beslutning om deltagelse i temadag om demokrati, medansvar og indflydelse på lokalområdet for 8. klasserne på Vesterbros skoler

Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om deltagelse i temadag om demokrati, medansvar og indflydelse på lokalområdet for 8. klasserne på Vesterbros skoler.

Indstilling

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg

  1. at beslutte, om der er repræsentanter fra lokaludvalget, der kan deltage i temadagen 4. oktober og/eller kan deltage som sparringspartner inden dagen.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg er blevet kontaktet af Vesterbro Ungdomsgård omkring deltagelse i en temadag den 4. oktober kl. 8.30-14 om demokrati, medansvar og indflydelse på lokalområdet for 8. klasserne på Vesterbros skoler.

Lokaludvalget skal beslutte, om man vil deltage i temadagen, og hvem der i så fald vil deltage, som repræsentanter for lokaludvalget og/eller kan deltage som sparringspartner inden dagen.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om det er muligt at deltage i temadagen, og hvis tilfældet, hvem der deltager på lokaludvalgets vegne og/eller kan deltage som sparringspartner inden dagen.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

De valgte personer meldes videre til Vesterbro Ungdomsgård af sekretariatet.

Beslutning

Carsten Clausen, Knud Holdt Nielsen, Kristian Malling Granov, Heidi Bjerg Gregersen deltager som sparringspart og deltager på dagen.  
Til top