Beslutning om afsættelse af yderligere midler til vedligehold af Træstubben samt drøftelse af brug af Træstubben og praktikken herved
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte yderligere 15.000 kr. til vedligehold af træstubben, samt drøfter brug af træstubben i 2017 mens Træstubbens fremtid afklares.
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
- at beslutte at afsætte yderligere 15.000 kr. til drift og vedligehold af Træstubben.
-
at drøfte brug af træstubben i 2017.
Problemstilling
Lokaludvalget afsatte på det ordinære møde i januar hhv. 30.000 til drift og vedligehold af området udenfor træstubben og 5.000 kr. til indvendig vedligehold. Det har vist sig, at behovet for indvendig vedligehold er større end først antaget, bl.a. fordi toilettet ikke virker, og det har vist sig at være en lidt større sag end hidtidigt antaget. VVS arbejdet vurderes til minimum at koste 4-5.000 kr. ex moms og måske skal der også kigges på noget af væggen, der kan have fået fugt.
Kultur, fritids- og børneudvalget arbejder med forskellige ideer og forslag til midlertidig brug af træstubben i 2017, men der er kommet et par forespørgsler omkring brug af træstubben, som gør, at lokaludvalget skal drøfte brug af træstubben, samt praktikken forbundet hertil.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg beslutter at afsætte yderligere 15.000 kr. til vedligehold af det indvendige i træstubben.
Vesterbro Lokaludvalg drøfter brug af træstubben i 2017, samt praktikken forbundet hertil.
Økonomi
Der er allerede afsat 35.000 kr. til projektet. Såfremt lokaludvalget beslutter at afsætte yderligere 15.000 kr. til projektet, tilføjes de, de allerede bevilgede, således at projektet samlet har bevilget 50.000 til drift og vedligehold i hhv. 30.000 til drift og vedligehold af arealerne udenfor og 20.000 til vedligehold af det indvendige af træstubben.
Se dagsordenspunktet: Status på økonomi.
Beslutning
Kultur-, Fritids- og Børneudvalget drøfter midlertidig brug af Træstubben og indtil da må man ikke låne Træstubben. Fagudvalget kommer med noget på skrift til næste ordinære møde.
Sekretariatet indgår aftaler med håndværkere og Ole Rindtoft sikrer adgang til Træstubben, så WC m.v. bliver ordnet etc.