Mødedato: 26.02.2025, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Diva 1758 København V

Høring om Kommuneplantillæg 1 for Kalvebod Brygge Vest angående parkeringsnormen:

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen, og uddelegerer det til TMU at samle op på drøftelsen og på baggrund heraf, indsende et svar til forvaltningen.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog d. 29. januar 2025, at sende Forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2024 i offentlig høring.

Kommuneplantillægget vedrør matrikel 1695ba Udenbys Vester Kvarter, København, mellem CABINN og IKEA på Kalvebod Brygge. Planforslaget skal muliggøre, at der i lokalplanlægningen for området, kan fastsættes en minimumsparkeringsnorm, som vil betyde, at der kun skal være handicapparkering, afsætningspladser og serviceparkering til renovation og taxi mv.

Høringsmateriale findes på Bliv Hørt og kan tilgås via linket: https://blivhoert.kk.dk/hearing/147

Frist for indsendelse af høringssvar er d. 3. marts

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen, og uddelegerer det til TMU at samle op på drøftelsen og på baggrund heraf, indsende et svar til forvaltningen.

Økonomi

-

Videre proces

-

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte indstillingen.

 

Til top