Mødedato: 26.02.2025, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Diva 1758 København V

Input fra Lokaludvalget til cykelparkeringsundersøgelse

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg drøfter sagen, og uddelegerer det til Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg, at samle op på drøftelse og evt. drøftelsen i Vesterbro UngeLokaludvalg, og sende input til forvaltningen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte i december 2024 en survey blandt byens borgere vedr. behov for cykelparkering i byens rum. Forvaltningen vil gerne give lokaludvalgene muligheden for at kvalificere borgernes ønsker, og komme med input til evt. steder, der ikke fremgår af borgernes input.  Lokaludvalgene bedes derfor indsende eventuelle kommentarer senest d. 28. februar 2025.

Vedlagt finder I et kort over Vesterbro lokaludvalgsområde med borgernes markering af ønsker til cykelparkering og ladcykelparkering, samt en beskrivelse af de generelle indsigter som kommentarerne i undersøgelsen giver. Desuden er i en boks indsat udvalgte specifikke kommentarer for jeres bydel.

Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg (TMU) har drøftet sagen og kommer med følgende bemærkninger: 

  • Er undersøgelsen repræsentativ for behovet? Prikkerne til ladcykelparkering kan være placeret af borgere på de respektive gader, hvor de bor. Et princip kunne være at fordele ladcykelparkeringen med xx meters afstand. 

Steder, der især mangler parkering: 

  • Ladcykler særligt ved Hovedbanen, Dybbølsbro ved stationen og ved Vesterbro Bibliotek & Kulturhus. 
  • Generelt kunne det være en god idé at se parkeringen ved Vega og Vesterbro Bibliotek & Kulturhus i en sammenhæng. Om dagen er der brug for ladcykelparkeringspladser og almindelige cykelparkeringspladser ved biblioteket på Lyrskovgade - også ift. brugerne af Enghaveparken. Om aftenen vil disse pladser kunne tage presset fra Vega, hvor der er mange, særligt yngre, koncertgængere, der ankommer med cykel. Dette sidste specielt når aftenens program rammer det unge publikum.
  • Hjørnet af Værnedamsvej/Frederiksberg Allé/Vesterbrogade er kaotisk (pølsedamen bruger tid hver dag på at flytte cykler, før hun kan parkere). 
  • Ved store indkøbssteder/cafémiljøer, som bruges af mange mennesker. 
  • Ved fjernbusterminalen i enden mod CABINN – det roder. 

 

TMU henvender sig til UngeLokaludvalget for at høre, om de har nogle bemærkninger til undersøgelsen.

 

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter sagen, og uddelegerer det til Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg, at samle op på drøftelse og evt. drøftelsen i Vesterbro UngeLokaludvalg, og sende input til forvaltningen

Økonomi

-

Videre proces

 

-

Bilag

Til top