Drøftelse og beslutning vedr. mere kvalitet i Vesterbro Lokaludvalgs arbejde i forbindelse med høringer
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender tre forslag til forbedring af høringsarbejdet, som er udarbejdet af Lokaludvalgets Forretningsudvalg.
Problemstilling
Forretningsudvalget har drøftet Lokaludvalgets arbejde med høringer ud fra følgende centrale spørgsmål:
-
Hvilken værdi skaber høringsarbejdet for Vesterbro Lokaludvalg og bydelens borgere?
-
Hvilke konkrete resultater opnås gennem høringsprocesserne?
-
Er der tilstrækkelig opfølgning på høringsarbejdet?
-
Kan processerne optimeres for at gøre dem mere agile, effektive og inddragende?
Forretningsudvalget ønsker at styrke kvaliteten af høringsarbejdet for at sikre, at Lokaludvalgets input har en reel effekt og skaber størst mulig værdi for bydelen. Gennem en mere systematisk tilgang kan Lokaludvalget måske opnå at:
-
Øge indflydelsen på politiske beslutninger ved at levere bedre dokumenteret og mere målrettede høringssvar.
-
Styrke borgernes engagement og tillid til Lokaludvalget.
-
Optimere ressourceanvendelsen ved at fokusere indsatsen dér, hvor den gør størst forskel.
Som resultat af denne drøftelse foreslås tre tiltag til at højne kvaliteten af høringsarbejdet.
Forslag til kvalitetsløft
Forslag 1: Evaluering af høringsarbejdets værdi og effekt
For at skabe indsigt i høringsarbejdets udbytte foreslås det, at sekretariatet foretager en analyse, der:
-
Identificerer, hvilke af Lokaludvalgets forslag der er blevet implementeret eller har haft påvirkning.
-
Vurderer den generelle værdiskabelse for Vesterbro, herunder engagement af borgere og spredning af information.
-
Præsenterer resultaterne for Lokaludvalget med henblik på at optimere høringsarbejdet og vurdere, om ressourcerne kunne anvendes bedre på andre initiativer.
Forslag 2: Optimering af høringsprocessen
For at gøre processen mere effektiv foreslås en mere proaktiv tilgang:
-
Sekretariatet samarbejder med fagudvalgsforpersonen om at tilrettelægge behandlingsprocessen for høringer.
-
Allerede i den indledende fase kan relevante borgere inddrages for at sikre, at Lokaludvalgets behandling sker på et solidt informationsgrundlag.
-
Lokaludvalget får bedre mulighed for at vurdere, om yderligere borgerinddragelse er nødvendig.
For at understøtte beslutningen om borgerinddragelse kan følgende vurderingskriterier anvendes:
-
Høringens potentielle påvirkning på bydelen og borgerne.
-
Om der er behov for specialiseret viden eller erfaring fra borgergrupper.
-
Tidsperspektivet: Er der tid til en grundig inddragelsesproces?
-
Om inddragelse vil øge accepten og legitimiteten af beslutningen.
Forslag 3: Styrket opfølgning på høringer
For at sikre gennemsigtighed og opfølgning foreslås det, at:
-
Fagudvalgsforpersonerne i samarbejde med sekretariatet giver en systematisk tilbagemelding til Lokaludvalget om resultaterne af dets høringsarbejde.
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender indstillingen.
Økonomi
-
Videre proces
Sekretariatet sørger for at igangsætte forslagene.