Mødedato: 26.02.2025, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Diva 1758 København V

Beslutning om ansøgning til Vesterbropuljen – Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro

Vesterbro Lokaludvalg skal drøfte og træffe beslutning om tildeling af puljemidler til projekt Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro. Projektet er en ansøgning modtaget til lokaludvalgets Vesterbropulje. Drøftelsen sker efter opfordring fra Puljeudvalget på baggrund af indstilling fra Teknik– og Miljøudvalget.

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg, på baggrund af Teknik – og Miljøudvalget indstilling, drøfter og tager beslutning vedr. evt. støtte til projekt Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har ved ansøgningsfrist d. 15. januar 2025 modtaget en ansøgning om støtte til projekt Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro. Der ansøges om 30.575 kr. og ansøgningen behandles under Vesterbropuljen.

Ansøgningen ligger tilgængeligt på Medlemmernes side, frem til det ordinære møde, hvor ansøgningerne behandles, er afholdt. Derefter fjernes ansøgningen i henhold til persondataloven.

  1. "Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro: inspirationsoplæg med videoproduktion af det grønne filmfællesskab" har til formål at fremme klimavenlige initiativer i Vesterbros boligforeninger. Projektet omfatter produktion af en inspirerende video og afholdelse af oplæg, som skal motivere til klimahandling og fællesskab. Ansøgergruppen, herunder Det Grønne Filmfællesskab, samarbejder med lokale aktører. Forventet antal deltagere: 40-70 personer. Kræves entré: Nej.

Lokaludvalgets puljeudvalg har læst og drøftet ansøgningen ved deres puljeudvalgsmøde d. 28. januar.

Ansøgningens indhold lægger sig op ad emner, der nævnes i Vesterbro Lokaludvalgs bydelsplan under kapitlet om Trafik og Miljø. Derfor har puljeudvalget efterspurgt input fra lokaludvalgets Trafik- og Miljøudvalg, for at få deres faglige vurdering af ansøgningen med i den endelige beslutning om støtte.

Vesterbro Lokaludvalgs Teknik- og Miljøudvalg har på deres møde d. 18. februar 2025 drøftet ansøgningen. Udvalget ønsker, at VLU afsætter midler til at projektet kan gennemføres.

Løsning

  1. På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets input til ansøgningen ’Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro’ træffes beslutter lokaludvalget evt. tilsagn om støtte til projekt. Hvis der gives afslag eller delvis støtte begrundes hvorfor ansøgningen ikke får det fulde ansøgte beløb.

Økonomi

Inden mødets bevillinger i Vesterbropulje, er der 918.500 kr. tilbage i puljen. Hvis indstillingen om tildeling af støtte i Vesterbropuljen følges (behandles som B-sag), er der efterfølgende 733.500.

Evt. støtte til ansøgningen ”Mere klimahandling i boligforeninger på Vesterbro” skal fratrækkes ny saldo efter dette mødes øvrige bevillinger fra Vesterbropuljen.

Videre proces

Sekretariatet giver ansøger besked om lokaludvalgets beslutninger og betingelserne for støtten. Ansøgninger slettes for medlemmernes side i henhold til GDPR.

 

Til top