Velkomst til Vesterbro UngeLokaludvalg
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- At Vesterbro Lokaludvalg tager godt imod Vesterbro UngeLokaludvalg
Problemstilling
Vesterbro UngeLokaludvalg skydes ved denne lejlighed i gang.
UngeLokaludalget er etableret i et samarbejde mellem Lokaludvalgets Kultur, Fritid, Børne-og Ungeudvalg (KFBU) og består her fra start af ca. 15 unge vesterbroere, som interesserer sig for udviklingen af lokalområdet.
Vesterbro UngeLokaludvalg er en form for ”under”-råd, hvor de unge kan have indflydelse på Vesterbro, samt være med til at have fokus på Vesterbro som én samlet helhed. Vesterbros UngeLokaludvalg anses som et demokratisk fora, som kan komme med relevante og valide indspark til Vesterbro Lokaludvalgs arbejde.
Foreløbige aktiviteter i Vesterbro UngeLokaludvalg:
- Et månedligt UngeLokaludvalgsmøde, som i bund og grund kan minde om Vesterbro Lokaludvalgs månedlige møder.
- Derudover består det af et seminar til Vesterbro Ungdomsgårds koloni, hvor de i samarbejde med Ungerådet i Vanløse vil udvide den demokratiske horisont, samt finde frem til det kommende års målsætninger i UngeLokaludvalget.
- Afslutningsvis vil Vesterbros UngeLokaludvalg være deltagende under Folkemødet på Bornholm.
Der lægges også op til at medlemmerne af Vesterbro UngeLokaludvalg, skal facilitere aktiviteter ”For unge, af unge – Lokalt på Vesterbro”
Løsning
Vesterbro UngeLokaludvalg deltager indledningsvis på Lokaludvalgets møde. Her skydes UngeLokaludvalget i gang.
Økonomi
-
Videre proces
-