Ansøgning Frivillighedsfestival
Ansøgning Frivillighedsfestival
Vesterbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde torsdag den 26. februar 2009
Åbne punkter
9. Ansøgning Frivillighedsfestival
VES 22/2009
INDSTILLING OG BESLUTNING
Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro
Lokaludvalg, 1. at støtte Frivilligcenter
V-SV med det ansøgte beløb på 20.000 kr. til afholdelse af
Frivillighedsfestival 2. at pengene bevilges fra
projektpuljen på 1 mio. kr. i 2009 Vesterbro Lokaludvalg besluttede på mødet den 26. februar 2009 at godkende indstillingen |
PROBLEMSTILLING
Frivilligcenter Vesterbro / Kgs. Enghave søger puljemidler til Frivillighedsfestivalen, der afholdes lørdag den 16. maj på Enghave plads. Midlerne skal blandt andet finansiere PR-materiale og annoncering i lokalbladende samt leje af materiale til arrangementet.
Frivillighedsfestivalen skal styrke kendskabet til de frivillige foreninger på Vesterbro og Kgs. Enghave, ved at give foreningerne mulighed for at gøre opmærksom på sig selv og deres arbejde. Der vil på dagen være diverse indslag af taler, musik og anden performance. Bydelens frivillige foreninger vil få tilbud om en bod på festivalpladsen, hvor 20 foreninger sidste år var repræsenteret med bod. Frivillighedsfestivalen er et netværksskabende event, der skal åbne op for samarbejdet på tværs af foreningerne samt give beboerne i lokalområdet information om og interesse for det frivillige arbejde i deres bydel.
Frivillighedsfestivalen vil blive arrangeret af foreninger og aktive borgere og der vil i løbet af foråret vil blive afholdt en videnscafé og et informationsmøde til planlægning af festivalen.
Frivillighedsfestivalen bliver i 2009 afholdt for tredje gang i træk.
Det er Frivilligcenter Vesterbro / Kgs. Enghave, der er hovedarrangører bag frivillighedsfestivalen. Centeret har til opgave at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i bydelene.
Budgetrammen for frivillighedsfestivalen er 82.408 kr. I januar/februar er der sendt ansøgning om støtte til nedenstående foreninger/udvalg.
Carlsberg Mindelegat (20.000 kr.)
Kgs. Enghave lokaludvalg (20.000 kr.)
Trygfonden (10.000 kr.)
Græsrodsfonden (3.000 kr.)
BG Fonden (4.704 kr.)
Ideer for livet-fonden (4.704 kr.)
Egenfinansiering af projektet er 80 personale timer. Da Frivilligcenter Vesterbro / Kgs. Enghave selv er finansieret af puljemidler (som ikke er øremærket til festivalen) har centeret ikke mulighed for yderligere egenfinansiering.
Frivilligcenter Vesterbro / Kgs. Enghave søger Vesterbro LU om et beløb på 20.000 kr.
LØSNING
Ansøgningen har været drøftet i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg på et møde den 2. februar 2009. Forretningsudvalget anbefaler, at man bevilliger det ansøgte beløb 20.000kr.
ØKONOMI
Se
under punktet Orientering om puljemidler
BILAG
· Ansøgning om støtte til
Frivillighedsfestival 2009